Maskinlære

11 gerne ikke lider nogen Svækkelse, regne med en større Koef- ficient, efter Omstændighed orne indtil: P 350 d? , svarende til en Spænding af ca. 440 Kg. pr. ren‘. Omvendt maa man ofte ti] Flindam entsboJte, der i Reglen ved Fastspændingen trækkes meget haardt an, bruge en større Tykkelse end Formel (3) giver. Ligesaa for Bolte, der ud- sættes for stærke Stød og Rystelser. 2) Skruer, der ikke maa spændes meget fast. Hertil høre f. Eks. Skruerne i Overstykket af Taplejer, som holde Overpanden ned mod Akslen. De maa nemlig ikke spændes saa fast, at Panderne klemme stramt om Akslen. Fremdeles hore hertil de skrueskaarne Ender af Trækbaaadfiiie til visse Kraner og mange lignende Tilfælde, hvor Møttrikken ikke drejes medens Trækkekraften virker i Skruen. Da Vrid- ningen her bortfalder eller dog er meget ringe, kan man regne med større Spænding, indtil i gunstige Tilfælde dobbelt saa meget som efter (2). Der sættes: p 300 indtil P 440 .........(4) I_ mange Tilfælde lader der sig slet ikke opstille nogen Beregning, fordi Kraften P ikke kan bestemmes, eller fordi Stod og Rystelser i særlig Grad paavirke Bolten. Dennes Diameter maa da fastsættes ved et Skjon efter tidligere Erfaringer fra lignende Tilfælde. Folgende Tabeller angive de almindeligste Skruedimen- sioner efter Whitworth’s engelske og Delisle’s franske System. De i den første angivne tilladelige Paavirkninger ere bereg- nede efter (3), dog ere Tallene afrundede. 2) Kiler. Kiler, der anvendes til Samling, ere altid meget slanke, dog er Stigningen endel forskjellig efter Anvendelsen. Er det en blivende, fast Forbindelse, der skal tilvejebringes, gjores Stigningen mellem og : skal den derimod oftere løsnes, eller skal der med Kilen kunne udføres en større Forskydning, gjøres Stigningen mellem og %.