Maskinlære

280 at bevæge Bordet B op og ned. Derved ville Rummene C og D, hvis Sider ere dannede af Læder, virke som Blæsebælge til at indsuge Luft gjennem Sugeventilerne a og b og afgive den gjennem Stigventilerne c og d til Rummet E (Røret r er en bøjelig Slange). Rummet E giver gjennem Ventilen e, der kan stilles ved en Skrue, Luften fri Udstrømning, der foregaar under Trykket, som det belastede Dæksel F udøver paa E. Dette Dæksels Stigen og Synken overføres til et let bevægeligt Reguleringsstigbord, som Figuren viser. Dette vil altsaa be- væges saalænge, indtil Hastigheden har faaet en saadan Stør- relse, at der indpumpes i E ligesaa megen Luft, som der i samme Tid udstrømmer. Da denne Luftmængde kun beror paa Udstrømningsaabningernes Størrelse og Dækslets Belast- ning, men ikke paa Dækslets Stilling, vil Regulatoren følgelig være astatisk. Vindfang virke paa den Maade, at de, naar Kraften bliver større end Modstanden, forøge denne sidste ved at op- vække en Luftmodstand af passende Størrelse, hvorved altsaa den i Overskud udviklede Arbejdsmængde tilintetgjores. Paa Grund af det uøkonomiske herved bruges de kun i Tilfælde, hvor Arbejdsforbruget er lille og uvæsentligt, saaledes ved Uhrværker. Lad Fig. 330 forestille en Aksel med et Vindfang med 2 Vinger, der tilsammen have et Areal F, og lad Hastigheden midt i Vingerne være v. Luftmodstanden vil da, naar Vin- gernes Plan er vinkelret paa Bevægelsesretningen, være hvor g er en Koefficient og ? Luftens Vægtfylde. Er nu den øvrige Modstand (nyttig saavelsom skadelig) henført til Vindfangets Radius Q, faaes hele Modstanden Forandrer Modstanden Q sig, vil Hastigheden ogsaa for- andres, indtil M har samme Værdi som før. Men naar F og v ere store, vil en ringe Forandring i v være tilstrækkelig til at bevirke den fornødne Forandring i Luftmodstanden. Jo større altsaa Vingernes Areal og Hastighed gjøres, desto bedre vil Vindfanget regulere. Stilles Vingerne skraat imod den