Maskinlære

281 Plan, hvori Bevægelsen foregaar, regnes F som Fladernes Projektion J_ Bevægelsesretningen. Denne Stilling af Vingerne bruges ofte , da man saa er istand til at variere Modstanden ved at indstille Vingerne mer eller mindre skraat og derved forandre paa Hastigheden. , , Fjedre. > * Fjedre ere oftere omtalte i det foregaaende som Midler til at maale Kræfter, til at frembringe et Tryk og Træk med en vis større eller mindre Bevægelighed eller ti] at optage og af- give en vis Arbejdsmængde. I alle Tilfælde skal det frem- bragte Tryk eller Træk kunne gjennemløbe en større eller mindre Vej ved Fjedrens Formforandring. Egentlig vilde ethvert elastiskt Materiale kunne bruges, men skal det virke saa godt som mulig, maa det opfylde flere Betingelser, navnlig skal Fjedren med lille Volumen (lille Vægt og lille Masse) give 1) saa stor en Kraft som mulig for en given Formforandring (idet denne maales ved den af Kraften gjennemløbne Vej), og 2) saa stor en Formforandring som mulig for en given Kraft. Disse 2 Betingelser ere ensgjældende med, at Arbejdet skal være saa stort som mulig pr. Volumenenhed af Fjedren. Fjedrene kunne inddeles efter deres Form i Bladfjedre, der ere lige eller dog kun svagt buede (Fig. 331—335), og krumme Fjedre, der kunne have mange Former, f. Eks. Spiral - fjedre (Fig. 336), Skrue fjedre (Fig. 337 og 339) (der ofte urigtig kaldes Spiralfjedre), Keglefj edr e (Fig.340) og flere andre. De kunne‘Ogsaa inddeles efter Maaden, hvorpaa de enkelte Tværsnit paavirkes. Derved faaes B ø j n i n g s f j e d r e, der paa- virkes til Bøjning, og Torsion s fj edre eller Vridnings- fjedre, der paavirkes til Vridning. Beregningen af Fjedrene sker efter de sædvanlige Bøjnings- og Vridningsformler. Ved Udledelsen af disse Formler er der dog gjort forskjellige Forudsætninger, som kun tilnær-