Maskinlære

vil da omdrejes med et Moment = PR. Lægges nu et vil- kaarligt Snit xx i Fjedren, og betragtes den udenfor Snittet liggende Del, ses, at der paa Snittet virker et Moment PR, ligegyldigt hvor Snittet i Fjedr mi er lagt. Momentet er altsaa ens i alle Fjedrens enkelte Tværsnit baade i de ydre og de indre Vindinger, og Materialet bliver taget ens i Beslag over hele Fjedrens Længde, naar Tværsnittet er ens. Skruefjedren (Fig. 337). Denne tænkes fastgjort med sin ene Ende til et fast Punkt, og med den anden til en Skive, som kan drejes rundt om Fjedrens Akse. Skiven drejes af Kraften P paa Armen R. Ogsaa her ses Momentet paa hvert Snit i Skruens Gænger at være ens, saa Materialet tages lige- ligt i Beslag. Et Snit gjennem en Gænge normalt paa denne er imidlertid ikke parallelt med Aksen, men danner en Vinkel = Stigningsvinklen, a, dermed. Momentet, PR, der virker paa Tværsnittet, vil da kunne opløses i ét = PR cos a, der virker bøjende, og et andet = PRsuia, der virker vridende. Virkningen er altsaa sammensat, men idet her skal forud- sættes, at Skruens Stigningsvinkel er lille, bortses fra Vridningen, og der tages alene Hensyn til Bøjningen. Under denne Forudsætning vil Skruefjedren og Spir alfjedr en stille sig ganske ens, naar Tværsnittet er det samme og den rektificerede Længde af Fjedren, l, ligesaa. Man finder, naar ved Rektanglet Dimensionen b er Aksen og h efter Radius: P d '.Pd Spiral- og Skrue- fjeder Fig. 236 og 337 rektangulært Tværsnit 1 bh2 — r 6 R rRl 2E h 1 r2 6EV cirkulært Tværsnit, Diam. — d 7T d3 — r — 32 R r RI 2E d 8 EV Man ser, at Arbejdet i Forhold til Volumen er noget mindre ved rundt end ved rektangulært Tværsnit. Dette hid- rører fra, at det runde har forholdsvis mange Fibre inde ved den neutrale Akse og altsaa ikke udnytter Materialet saa godt. Den rektangulære Fjeder staar (øvrigt med Hensyn til Arbejds-