Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
283
Man ser, at medens de 3 Fjedre liave samme Bæreevne,
idet Indspændingstværsnittet er ens for dem alle, og medens
tillige Nedbøj ningen er ens for de 2 sidste, — de bøje sig
begge efter en Cirkelbue, —'saa er Arbejdet i Forhold til
Volumen meget forskjeUigt. Det er størst for Trekantsfjedren
og mindst for den prismatiske Fjeder. Dette staar i Forbin-
delse med, at ved Trekantsfjedren tages Materialet bedst i Be-
slag, idet de yderste Fibre i alle Tværsnit paavirkes af r,
medens Paavirkningen aftager udefter ved Parabe]fjedren og i
endnu stærkere Grad ved den prismatiske Fjeder.
Sammensatte Bladfjedre, Vognfjedre, dannes ved at
lægge tiere enkelte Fjedre ovenpaa hverandre, saa de virke som
en eneste Fjeder. De enkelte Lameller fares ikke helt igjen-
nem, men Antallet paa hvert Sted afpasses saaledes, at største
Spænding bliver omtrent ens over hele Længden. Desuden
maa Lamellerne under Bøjningen ikke gabe fra hinanden
nogetsteds.
Dette kan bedst ske ved at benytte saadanne Former, som
krumme sig efter Cirkelbuer. Fig. 334 viser en Form, afledet
af Trekantsfjedren; man vil se, at den (theoretisk) er ensgjæl-
dende med Fjedren Fig. 334a. Oftest haves lige Bøjnings-
fjedre ikke indspændte, men simpelt understøttede ved hver
Ende, og Kraften virker paa Midten. Kaldes en saadan Fjeders
virksomme Længde 21 og Kraften 2P, vil det ovenanførte
ogsaa gjælde for den.
Fig. 335 viser en sammensat Bladfjeder, understøttet ved
hver Ende og med en svag Krumning, som man sædvanlig
ser bort fra ved Beregningen.
Til Dynamometerfjedre, hvor det gjælder Maaling af
Kraften, egne sammensatte Fjedre sig ikke paa Grund af Frik-
tionen mellem Lamellerne, der vil modsætte sig den lille, nød-
vendige Glidning af disse paa hinanden og derved gjøre
Apparatet mindre fintmærkende.
Af krumme Bøjningsfjedre skal nævnes Spiralfjedren,
(Fig. 336) og Skruefjedren (Fig. 337). Spiralfjedren kan tænkes
befæstet ved den indre Ende til en faststaaende Tap og ved
den anden til en Kapsel, som kan dreje sig om Tappen.
Kapslen drejes af Kraften P, virkende paa Radius R. Kapslen