Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
283 Man ser, at medens de 3 Fjedre liave samme Bæreevne, idet Indspændingstværsnittet er ens for dem alle, og medens tillige Nedbøj ningen er ens for de 2 sidste, — de bøje sig begge efter en Cirkelbue, —'saa er Arbejdet i Forhold til Volumen meget forskjeUigt. Det er størst for Trekantsfjedren og mindst for den prismatiske Fjeder. Dette staar i Forbin- delse med, at ved Trekantsfjedren tages Materialet bedst i Be- slag, idet de yderste Fibre i alle Tværsnit paavirkes af r, medens Paavirkningen aftager udefter ved Parabe]fjedren og i endnu stærkere Grad ved den prismatiske Fjeder. Sammensatte Bladfjedre, Vognfjedre, dannes ved at lægge tiere enkelte Fjedre ovenpaa hverandre, saa de virke som en eneste Fjeder. De enkelte Lameller fares ikke helt igjen- nem, men Antallet paa hvert Sted afpasses saaledes, at største Spænding bliver omtrent ens over hele Længden. Desuden maa Lamellerne under Bøjningen ikke gabe fra hinanden nogetsteds. Dette kan bedst ske ved at benytte saadanne Former, som krumme sig efter Cirkelbuer. Fig. 334 viser en Form, afledet af Trekantsfjedren; man vil se, at den (theoretisk) er ensgjæl- dende med Fjedren Fig. 334a. Oftest haves lige Bøjnings- fjedre ikke indspændte, men simpelt understøttede ved hver Ende, og Kraften virker paa Midten. Kaldes en saadan Fjeders virksomme Længde 21 og Kraften 2P, vil det ovenanførte ogsaa gjælde for den. Fig. 335 viser en sammensat Bladfjeder, understøttet ved hver Ende og med en svag Krumning, som man sædvanlig ser bort fra ved Beregningen. Til Dynamometerfjedre, hvor det gjælder Maaling af Kraften, egne sammensatte Fjedre sig ikke paa Grund af Frik- tionen mellem Lamellerne, der vil modsætte sig den lille, nød- vendige Glidning af disse paa hinanden og derved gjøre Apparatet mindre fintmærkende. Af krumme Bøjningsfjedre skal nævnes Spiralfjedren, (Fig. 336) og Skruefjedren (Fig. 337). Spiralfjedren kan tænkes befæstet ved den indre Ende til en faststaaende Tap og ved den anden til en Kapsel, som kan dreje sig om Tappen. Kapslen drejes af Kraften P, virkende paa Radius R. Kapslen