Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
kan strammes til ved med Foden at virke paa et Traad (ikke
vist paa Figuren).
Tromlerne tx og t2 paa Akslens frie Ender behøve en
nærmere Forklaring. De bruges i Tilfælde, livor en meget stor
Tovlængde skal vikles paa Tromlen, f. Eks. naar Skibet skal
forhales ved Hjælp af et Tov, hvis ene Ende er fastgjort i
Land, og som saa op vikles paa Spillet. Tromlen vil ikke
kunde rumme Tovet, hvorfor man blot vikler dette nogle Gange
om en af Tromlerne tv eller t2 og lader det løbe derfra igjen.
En Mand strammer den afLøbende Part og kan saaledes, naar
Tovet er viklet et tilstrækkeligt Antal Gange om Tromlen,
holde Ligevægt med en meget stor Modstand, medens Spillet
drejes af andet Mandskab eller Dampkraft. Kaldes nemlig
Mandens Træk p, den hele Modstand P, faaes
P = peW,
hvor kan gjøres saa stor, det skal være, ved at vikle Tovet
et tilstrækkeligt Antal Gange om Tromlen.
Tovet vil imidlertid under Gangen Hytte sig henimod den
ene Ende af Tromlen, hvis det ikke forebygges; men hertil
tjener netop den særegne Form af disse Tromler. De ere
nemlig bredere i den Ende, henimod hvilken Tovet vil vandre;
det kommer da snart til et Sted, hvor Overfladens Tangent
danner en større Vinkel med Aksen end Friktionsvinklen, og
Tovet vil da glide tilbage. Dette sker sædvanlig ikke jevnt,
men stødvis. En lignende Form gives Tromlen ved Gang-
spil, der, som omtalt i Maskinlærens 1ste Del, have en staa-
ende Aksel. Tromlens bredeste Ende vender her nedad, saa
at Tovet løber paa forneden og fra foroven. En anden Maade
at holde Tovet paa korte Tromler, hvorved man tillige und-
gaar, at det glider stedvis tilbage, hvilket altid er en Ulempe
og desuden medfører et betydeligt Slid, er vist Fig. 346. Det
sker ved at bruge 2 Tromler med Riller og lade Tovet veksel-
vis gaa over dem. Begge Tromler drejes rundt i samme Ret-
ning. Spændingen i den sidste aftøbende Part findes som
ovenfor, ligesom man ogsaa let kan finde Spændingen i alle
de frie Parter mellem Tromlerne. Det vil ses, at hver Aksel
modtager et Tryk lig Summen af Spændingerne i alle de
Parter, der løbe til eller fra den tilhørende Tromle, saa at