Maskinlære

300 altsaa disse Aksler blive stærkere paavirkede end Tromleakslen i forrige Tilfælde. For at undgaa det store Tryk paa Tapperne kan man indlægge en Mellemaksel med glatte Ruller, som trykkes mellem de glat afdrejede Rande af Tromlerne og over- føre Trykket fra den ene til den anden. 3) Kraner. Herved torstaaes Maskiner, som ikke blot kunne løfte en Byrde, men ogsaa transportere den et Stykke i horisontal Ret- ning. Kranernes Form varierer særdeles meget efter Lokalite- terne og efter Arbejdet, der fordres af dem. De kunne ind- deles i 3 Hovedklasser, nemlig: a) Treben eller Mastekraner, som kunne fore Byrden langs en ret Linie. b) Drejelige Kraner, som kunne føre Byrden til eller fra et hvilketsomhelst Punkt af en Cirkelperiferi eller af en Cirkelring. c) Løbekraner, der kunne flytte Byrden i 2 paa hin- anden vinkelrette Retninger, og derved beherske et rektangulært Areal. Blandt hver af disse 3 Slags Kraner bevæges nogle ved Haandkraft, andre ved Elementar kraft (Dampkraner, hydrauliske Kraner, elektriske Kraner). De 2 første Slags kunne desuden være flyttelige; nemlig første Slags ved at anbringes paa en Pram, svømmende Kraner, og anden Slags ved at anbringes paa en Vogn, kjwende paa Jernbaneskinner. a)JC.Xeben eller Mastekraner. De bruges mest til Indsætning af Master, Kjedler og Dampmaskiner o. s. v. i Skibe. Fra Kaimuren anbringes 2 Stivere AB (Fig. 347), hvis nedre Endepunkter, A, ligge et btykke fra hinanden, medens Stiverne foroven lebe sammen og forbindes ved B, hvor tillige det tredie Ben, BC. støder til, og hvor den faste Blok i et Tridseværk er ophængt. Kjæden kan iøvrigt gaa ned over en Fodblok D og derfra vandret til et Spil, drevet ved Haand- eller Dampkraft. Byrdens vandrette Flytning sker enten ved at flytte Punktet C langs CC‘ eller