Maskinlære

302 saa nær sammen med ms Bane som muligt, og Afvigelsen raades der saa Bod paa ved at lade Stangen være leddet til Glideklodser i en Kulissestyring paa m. Kranstiverne til store Kraner af denne Slags dannes oftest ved Sammennitning af Smedejernsplader og Vinkeljern til fir- kantede eller runde Rot med størst Dimension paa Midten og aftagende jevnt henimod begge Ender. Som nævnt kunne disse Kraner gjores transportable ved at anbringes paa en Pram. Naar der med en saadan svømmende Kran, der bruges meget til Havnearbejder o. Ign., løftes en Byrde, vil den nær- meste Ende af Prammen selvfølgelig trykkes ned, medens Bag- enden løftes. Prammen bringes da atter til at ligge lige paa Vandet ved Ballast, oftest Vand, indpumpet i dertil bestemte Kasser i Bagenden. Prammens Bæreevne vil være naaet, naar den løftede Byrde -f- den tilhørende Vandballast trykker Prammen saa dybt ned, som man vil tillade. Byrde + Ballast er altsaa lig Prammens Bæreevne. Deraf følger, at jo mindre Ballast, man kan nøjes med, for at bringe Prammen til at ligge lige, desto større Byrde kan der løftes. Tyngdepunktet af Ballasten bor derfor bringes saa langt fra Byrden som muligt. Med samme Pram vil man f. Eks. kunne løfte en større Byrde ved at bruge Jern som Ballast end ved at bruge Vandballast, der paa Grund af sit større Volumen faar Tyngdepunktet nærmere ind mod Prammens Midte. b) Drejelige Kraner. Konstruktionen af Kraner, drejelige om en lodret Akse, er væsentlig forskj ellig, eftersom Kranen skal opstilles i et lukket Rum i en Bygning (f. Eks. et Støberi), hvor den kan støttes baade forneden ved Gulvet og foroven ved Loftet, eller den skal staa i det frie, og kim kan støttes nedefra. a) Kranen, støttes baade foroven og forneden. Kranen gives da en lodret Stamme, hvorfra udgaar en vandret «Ud- lægger», som støttes af en Skraastiver. Lasten er op- hængt til en. Vogn, som kan. kjøres frem og tilbage paa Ud- læggeren. Stammen har foroven og forneden Tapper, hvorom den kan drejes. Udlæggeren gjores ofte af 2 parallele Stykker, mellem hvilke Kjæden kan gaa ned. Stiveren deles da paa lignende Maade.