Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
Dette opnaaes ved at lade Ophalingskjæden bæres af en
Vogn, som kjører paa et højtliggende Spor, hvis Underlag selv
hviler paa Hjul paa et andet Spor vinkelret paa det forste.
Det andet Spor kan ved Kraner, som staa i det frie, lægges
paa Jorden; Sidestativerne, der kunne være af Træ eller Jern,
kjores da frem og tilbage med den øvrige Del af Kranen, og
denne betjenes nedenfra. Fig. 373 viser en saadan Kran bygget
af Jern. Der er Spil paa begge Stativer, og Kjæderne fra
disse have begge fat i Krogen, hvori Byrden hænger. Man
kan da løfte Byrden lodret op ved at ophejse lige hurtigt i
begge Spil, eller fore den vandret hen ved at lofte ligesaa
hurtigt i det ene Spil, som der fires paa det andet, eller føre
den skraat opad eller nedad ved at virke forskjelligt paa de 2
Spil. Bevægelsen langs Skinnerne sker paa Fig. 373 ved
Haandtaget Æ, der virker paa et Tandhjul s ved Hjælp af en
Pal. Der maa naturligvis være et saadant paa hvert Stativ,
og der maa virkes lige hurtigt paa dem begge.
Skal Kranen anbringes i et lukket Eum i en Bygning,
saasom i et Støberi, Monteringsværksted o. Ign., foretrækkes det
at lægge det andet Spor paa en Afsats paa Muren (Fig. 374).
Vangerne, der paa Figuren ere viste som armerede Træbjælker,
blive ved store Spændvidder og store Byrder sammennittede som
Dragere af Plader og Vinkeljern. Spillets Betjening, saavel
Løftningen som Transporten af Byrden, kan ske nede fra
Gulvet ved Hjælp af Haandkjæder over Skiver paa Kranen,
eller som paa Figuren ovenfra, idet Folkene staa paa et
Gulv, som bæres af Spilstativerne og altsaa følge med Spillet,
naar dette bevæges. Herfra ville Folkene da kunne udføre
baade Ophejsning af Byrden, Bevægelse af Spillet langs Van-
gerne og Bevægelse af Vangerne, med alt hvad derpaa findes,
vinkelret paa disses Længderetning. Denne sidste Bevægelse
lader man dog undertiden ske ved at virke paa Haandsving
ved Enderne af Vangerne, altsaa ikke fra selve Spillet. 1 alle
Tilfælde bor der dog lægges en Aksel langs Vangerne til For-
bindelse mellem Hjulværkerne ved begge Ender af disse for at
sikre, at begge Ender følges ad, da ellers Vangerne kunde
komme til at staa skjævt og klemme sig fast. Paa Fig. 374
er Haandsvingsakslen 11 x bestemt til Byrdens Løftning, 11