Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
324 Dette opnaaes ved at lade Ophalingskjæden bæres af en Vogn, som kjører paa et højtliggende Spor, hvis Underlag selv hviler paa Hjul paa et andet Spor vinkelret paa det forste. Det andet Spor kan ved Kraner, som staa i det frie, lægges paa Jorden; Sidestativerne, der kunne være af Træ eller Jern, kjores da frem og tilbage med den øvrige Del af Kranen, og denne betjenes nedenfra. Fig. 373 viser en saadan Kran bygget af Jern. Der er Spil paa begge Stativer, og Kjæderne fra disse have begge fat i Krogen, hvori Byrden hænger. Man kan da løfte Byrden lodret op ved at ophejse lige hurtigt i begge Spil, eller fore den vandret hen ved at lofte ligesaa hurtigt i det ene Spil, som der fires paa det andet, eller føre den skraat opad eller nedad ved at virke forskjelligt paa de 2 Spil. Bevægelsen langs Skinnerne sker paa Fig. 373 ved Haandtaget Æ, der virker paa et Tandhjul s ved Hjælp af en Pal. Der maa naturligvis være et saadant paa hvert Stativ, og der maa virkes lige hurtigt paa dem begge. Skal Kranen anbringes i et lukket Eum i en Bygning, saasom i et Støberi, Monteringsværksted o. Ign., foretrækkes det at lægge det andet Spor paa en Afsats paa Muren (Fig. 374). Vangerne, der paa Figuren ere viste som armerede Træbjælker, blive ved store Spændvidder og store Byrder sammennittede som Dragere af Plader og Vinkeljern. Spillets Betjening, saavel Løftningen som Transporten af Byrden, kan ske nede fra Gulvet ved Hjælp af Haandkjæder over Skiver paa Kranen, eller som paa Figuren ovenfra, idet Folkene staa paa et Gulv, som bæres af Spilstativerne og altsaa følge med Spillet, naar dette bevæges. Herfra ville Folkene da kunne udføre baade Ophejsning af Byrden, Bevægelse af Spillet langs Van- gerne og Bevægelse af Vangerne, med alt hvad derpaa findes, vinkelret paa disses Længderetning. Denne sidste Bevægelse lader man dog undertiden ske ved at virke paa Haandsving ved Enderne af Vangerne, altsaa ikke fra selve Spillet. 1 alle Tilfælde bor der dog lægges en Aksel langs Vangerne til For- bindelse mellem Hjulværkerne ved begge Ender af disse for at sikre, at begge Ender følges ad, da ellers Vangerne kunde komme til at staa skjævt og klemme sig fast. Paa Fig. 374 er Haandsvingsakslen 11 x bestemt til Byrdens Løftning, 11