Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
325 til Transporten langs Vangerne ved Omdrejning af den ene af Spilvognens Hjulaksler, og til Transporten af Spil + Vanger langs Sporet paa Murene ved Omdrejning af de paa dette hvilende Hjul. Hertil tjener den lange Aksel a, som modtager sin Bevægelse fra det koniske Hjul h. Dette Hjul skal baade kunne omdreje Akslen a og tillige glide langs ad denne, da det skal følge med Spillet, hvorfor Akslen enten er rund og for- synet med en Not eller firkantet, og Hjulets Nav har da en tilsvarende Form. Hvis Akslen paa Grund af sin Længde maa •understøttes andre Steder end ved Enderne, gjores disse Under- støtninger bevægelige, saa at de kunne skydes til Side af Skjærmen omkring Hjulet å, medens Spillet passerer der forbi. Paa saadanne Steder maa Akslen naturligvis være rund; hvis den iøvrigt er firkantet, maa der drejes ned deri, og Hjulet h maa da have saa langt et Nav, at det ikke har sluppet den firkantede De] paa den ene Side af Neddr ej ningen, for det har taget fat paa den anden Side deraf. • G Dampkraft bruges ogsaa til denne Slags Kraner. Man har anbragt Kjedel og Maskiner oppe paa Vangerne, men det forøger i høj Grad disses Belastning og er i Reglen ikke hen- sigtsmæssigt. Derfor foretrækkes at lægge Maskinen nede paa Jorden og føre Bevægelsen op til Spillet ved en Aksel eller et Tovløb uden Ende. Tovet kan være et Bomulds- eller Hampetov. Det føres over Lederuller parallelt med Sporet langs den ene Væg, og, hvor det møder den bevægelige Del af Kranen, fores det i en Bugt op om 3 Skiver paa denne, 2 Ledeskiver og mellem disse en Drivskive. Disse Skiver løbe da rundt, og Drivskivens Aksel kan atter ved Tandhjulsindgribning bevæge en Forlags- aksel, som ved Koblinger, helst Friktionskoblinger, kan sættes i Forbindelse med de forskjellige Mekanismer, der bevirke Op- hejsning eller Nedfiring, Vognens Bevægelse frem og tilbage paa Vangerne og Vangernes Bevægelse frem eller tilbage. Tovet, Skiverne og Forlagsakslen løbe altsaa uafbrudt, medens Kranen er i Virksomhed og stadig i samme Retning. Tovets Hastighed tages gjerne mellem 8 og 12m, Skiverne gj^res store, da derved Tovets Varighed forøges, og Friktionsmodstandene formindskes. For at holde det lange Tov strammet haves en