Maskinlære

329 vægtene hænge, være saa svære, at deres Vægt kan udligne Forskjellen. Det er dog ikke hele Egenvægten, der afbalanceres, thi da selv den tomme Coupé maa kunne synke ned, naar Vandet udlades, maa den have en Overvægt af f. Eks. 200 Kgr. for med Sikkerhed at kunne overvinde Friktionsmodstandene. Forbindelsen mellem Stempel og Coupé maa være solid og om- hyggelig udført, da man har Eksempel paa Ulykkestilfælde, ved at Coupéen har løsnet sig og er af Modvægtene slynget til- vejrs. En anden Maade, hvorved Modvægte undgaaes, er at ind- skyde en ekstra Cylinder, Forcylindren eller Kompensatoren. Fig. 376 viser Heurtebise’s Konstruktion. Forcylindren bestaar af 2 mod hinanden vendte Cylindre A og B med et fælles, tungt Dykkerstempel. Trykvandet indledes i A og driver Stemplet ned; Vædsken i B faar derved saa meget større Tryk, som det, der svarer til Vægten af Stemplet. Fra B gaar Røret C til Elevatorcylindren. Det er altid den samme Vædske- mængde, som findes i B og i Elevatorcylindren. I) er et 'Rot til Indpumpning af denne Vædskemængde. Man ser, at da Op- driften paa Forcylindrens Stempel er konstant, kan ikke den variable Opdrift paa Elevatorstemplet modvejes ved Vandtryk. Det sker ved tunge Kjæder, som tage fat i Dykkerstemplet imellem Cylindrene A og B og føres over Skiver. En anden Indretning af Forcylindren er vist skematisk i Fig. 377. Her er Opdriften paa dens Stempel variabel, og man kan ved at afpasse Forholdet mellem Skivestemplet og Dykker- stemplets Areal faa stort Tryk paa Vædsken imellem Stemp- lerne, selv om Trykket i Tilledningsrørene kun er ringe. Baade ved Fig. 376 og Fig. 377 kan man istedetfor Vand anvende en anden Vædske, f. Eks. Glycerin imellem Stemplerne, hvis der er Fare for Frost i Elevatorrummet. *) 5) Donkrafte. Herved forstaaes Apparater, der lofte Byrden ved at ud- øve et Tryk nedenfra derimod og ikke som Kranerne et Træk deri. Det er kun smaa Højder, hvortil der kan løftes paa denne Maade, hvorimod der kan udøves en betydelig Kraft.