Maskinlære

335 stor en Højde; muligvis kunne de slet ikke suge, hvis der ikke skaffes Luften en direkte Udgang til Atmosfæren. Dette kan opnaaes ved at forsyne Pumpen med en lille Ventil, som aabner sig udad mod den ydre Luft, og hvorigjennem Pumpen kan slippe Luften bort, indtil den har fyldt sig med Vand, hvorefter Ventilen holdes lukket f. Eks. ved at trykke den til med en Skrue. Arbejdet, som Pumpen fordrer, kan i alle Tilfælde deles i Nyttearbejdet, som er lig den løftede Vandmængdes Vægt Gange Løftehøjden, og det tabte Arbejde. Dette sidste forbruges dels af Friktionen mellem Pumpens Dele (Stempel, Stoppebosse, o. s. v.), og dels af de hydrauliske Modstande, navnlig Modstanden mod Bevægelsen gjennem Rør og Ven- tiler, hvortil kan komme Arbejdstab paa Grund af Stødvirk- ning, naar en bevæget Vandsøjle skal standses pludseligt. Hvor stor Kraft, der behøves til Stemplets Bevægelse, og hvorledes denne Kraft varierer i Løbet af hvert Slag , er det vanskeligt og vidtløftigt at bestemme, naar alle de ovennævnte Modstandes Indflydelse tages med. For Simpelheds Skyld skal her foreløbig disse Modstande lades ude af Betragtning saavel- som den Indflydelse, Vandet udøver ved sin Masse, der af- vekslende skal akcellereres og retarderes, der bliver da sluttelig at undersøge, hvorledes Resultatet modificeres paa Grund af disse Omstændigheder. Suge- og Løftepumperne (Fig. 381—383) ville ikke fordre nogen Kraft under Stemplets Nedgang, hvorimod de under Opgangen fordre en Kraft =.yAFl, hvor U er den hele Højde, A Stempelarealet og y Vandets Vægt pr. Kubikenhed. Der haves nemlig, naar Stemplet under Opgangen staar et vilkaarligt Stykke x over det nedre Vandspejl: Tryk ovenfra = x)A (imod Bevægelsen), Tryk nedenfra = — x) A (med Bevægelsen), altsaa Differenstryk = rHA, hvortil kommer Vægten af Stempel og Stempelstang m. m. Vil man ved saadanne Pumper have lige Modstand under Opgangen og under Nedgangen, kan det f. Eks. ske ved en Modvægt, som løftes, naar Stemplet gaar ned, og omvendt.