Maskinlære

353 Den fluktuerende Vandmængde faar da under samme Forhold den samme Værdi som for Trykvindkjedlen. Kaldes Hastigheden i den Del af Rørene, som ligger før Vindkjedlen, cs‘, Ledningsmodstandene i denne Del af Rørene 74, og Højden fra Sugevindkj edlens Vandspejl til Pumpe- stemplet = /i/, faaes Middeltrykket (Z4)m i Vindkjedlen be- stemt ved c/2 := (A--------M h'm-------- .... (209) hvoraf Middelspændingen i Vindkjedlen bestemmes. I det Stykke Eør, som ligger mellem Vindkjedlen og Pumpen, skal der nu ikke kunne ske Stød , altsaa ikke nogen Adskillelse af Vandet. Störst Fare bliver der i første Øjeblik af Slaget, og her faaes en lignende Betingelsesligning som (195 a), kun at det ikke er Atmosfærens Tryk, men Vindkjedeltrykket, der virker drivende paa Vandet. Man faar ( // \ 7 , I v- ls‘ A C/ JL V Cl g og, naar heri (Hv)m indsættes efter (209), faaes Betingelsen o q------F ‘h + 3------—...............(210) 2g g R as ' ’ Man ser, at naar v er stor (hurtiggaaende Pumpe), maa man, for at undgaa Stød, gjore Rørlængden mellem Vindkjedel og Pumpe lille og Rørarealet baade for og efter Vindkjedlen stort. Adskillelse af Vandet i den Del af Rørene, som ligger før Sugevindkjedlen, vil der i Reglen ikke være Fare for, da Sugerørene sjelden ere lange. Undersøgelsen kan ske paa lignende Maade som for Trykrorene. Efter Fink vil et Rumfang af Sugevindkj edlen = Slagets Volumen være tilstrækkeligt, oftest tages det dog større, f. Eks. 5 q å 10 q. Sugevindkjedlens Luft absorberes ikke af Vandet , tvert- imod vil Vandet stadig afgive Luft, naar det kommer under det lave Tryk. * ) 23