Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
satte Ventiler, der bestaa af et System af enkelte mindre
Ventiler.
Flersædede Ventiler. Fig. 402—404 vise eksempel-
vis nogle Former deraf. Fig. 402 og 403 svare omtrent til de
ved Dampmaskiner anvendte Kron- eller Klokkeventiler, men
dog med en saadan Forskjel paa de 2 Sæders Diametre, at
Vandets Tryk kan aabne Ventilen.
Fig. 404 viser en Planventil, bestaaende af koncentriske
Binge, der dække over ringförmige Aabninger.
Sammensatte■ VentiUr. Disse bestaa af et Antal
enkelte Ventiler, der faa hver sin særlige Bevægelse. De kunne
simpelthen sættes ved Siden af hinanden saa tæt sammen,
som Hensynet til A andets Passage tillader, eller de kunne paa
anden Maade kombineres, enten udenom hinanden i samme
Plan eller den ene over den anden for at undgaa en for stor
Diameter af Ventilhuset. Fig. 405—407 vise nogle Eksempler.
Fig. 405 har et System af ringförmige Ventiler, a, udenom
hinanden: ved smaa Ribber, b, styres de indbyrdes imod hin-
anden, og Anslaget c begrændser deres Bevægelse. Fig. 406
liar et Antal Ringventiler over hinanden; paa Figuren ere de
enkelte Ringe ligestore; de kunne ogsaa faa aftagende Diameter
opefter. De bruges ikke sjeldent til store Pumper.
Fig. 407 viser endelig en Ordning, ved hvilken flade Ven-
tiler med Læderbeklædning ere lagte umiddelbart ovenpaa hin-
anden og hver styret ved 4 opstaaende Hager fra den under-
liggende. Her ville de enkelte Ventiler ikke aabne sig
samtidig, men de øverste først.
BeLastningejj paa en Ventil ved dens Egenvægt
eller ved Fjedertryk liar stor Betydning for Virkningen. Aab-
ningen af Ventilen besørges af Vandtrykket, og saalænge
Strømmen gjennem Ventilen er stærk nok, holdes Ventilen
aaben enten saaledes, at den ligefrem svæver paa Vandstrøm-
men eller, hvis Belastningen er mindre end Vandstrømmens
Tryk, saaledes, at den presses imod Anslaget, der begrændser
Bevægelsen. Lukningen kunde man tænke sig besørget af
Vandets Tryk, naar dette efter Slagets Slutning og det nye
Slags Begyndelse søger at strømme tilbage. Dette bor dog
ikke finde Sted, thi Ventilen skal straks lukkes fuld-