Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
356 satte Ventiler, der bestaa af et System af enkelte mindre Ventiler. Flersædede Ventiler. Fig. 402—404 vise eksempel- vis nogle Former deraf. Fig. 402 og 403 svare omtrent til de ved Dampmaskiner anvendte Kron- eller Klokkeventiler, men dog med en saadan Forskjel paa de 2 Sæders Diametre, at Vandets Tryk kan aabne Ventilen. Fig. 404 viser en Planventil, bestaaende af koncentriske Binge, der dække over ringförmige Aabninger. Sammensatte■ VentiUr. Disse bestaa af et Antal enkelte Ventiler, der faa hver sin særlige Bevægelse. De kunne simpelthen sættes ved Siden af hinanden saa tæt sammen, som Hensynet til A andets Passage tillader, eller de kunne paa anden Maade kombineres, enten udenom hinanden i samme Plan eller den ene over den anden for at undgaa en for stor Diameter af Ventilhuset. Fig. 405—407 vise nogle Eksempler. Fig. 405 har et System af ringförmige Ventiler, a, udenom hinanden: ved smaa Ribber, b, styres de indbyrdes imod hin- anden, og Anslaget c begrændser deres Bevægelse. Fig. 406 liar et Antal Ringventiler over hinanden; paa Figuren ere de enkelte Ringe ligestore; de kunne ogsaa faa aftagende Diameter opefter. De bruges ikke sjeldent til store Pumper. Fig. 407 viser endelig en Ordning, ved hvilken flade Ven- tiler med Læderbeklædning ere lagte umiddelbart ovenpaa hin- anden og hver styret ved 4 opstaaende Hager fra den under- liggende. Her ville de enkelte Ventiler ikke aabne sig samtidig, men de øverste først. BeLastningejj paa en Ventil ved dens Egenvægt eller ved Fjedertryk liar stor Betydning for Virkningen. Aab- ningen af Ventilen besørges af Vandtrykket, og saalænge Strømmen gjennem Ventilen er stærk nok, holdes Ventilen aaben enten saaledes, at den ligefrem svæver paa Vandstrøm- men eller, hvis Belastningen er mindre end Vandstrømmens Tryk, saaledes, at den presses imod Anslaget, der begrændser Bevægelsen. Lukningen kunde man tænke sig besørget af Vandets Tryk, naar dette efter Slagets Slutning og det nye Slags Begyndelse søger at strømme tilbage. Dette bor dog ikke finde Sted, thi Ventilen skal straks lukkes fuld-