Maskinlære

366 ved Udtrædelsen hælde ligesaa meget, som hvor de foroven begynde at udtømme Vand i Afløbsrenden. Man kan ogsaa gjøre Spandene bevægelige i Forhold til Hjulet, drejelige om Boltene, ved hvilken de ere ophængte. De indtage da, efterat have fyldt sig med Vand, en opret Stilling, indtil de foroven støde mod Kanten af Afløbsrenden og derved hældes tilstræk- keligt til at udtomme deres Indhold i denne. Naar Osehjul bruges, drives de ofte ved Vandkraft fra selve det Vandløb, hvis Vand de skulle løfte, og sættes da i Reglen paa Siden af Vandhjulet. Fig. 420 viser et Øsehjul med Spiralgange, konstrueret af Peronnet. Hjulet har 2 plane Sideflader og derimellem spiral- formede Skovler. Hjulet indtager Vandet ved sin ydre Om- kreds og afgiver det inde ved Centrum. Virkningsgraden kan med passende Dimensioner og ringe Hastighed blive betydelig, da der ikke spildes Vand, ikke Løftes højere end til Afløbs- renden og ikke sker noget Stod ved Skovlernes Fyldning. Derimod faar Hjulet en meget betydelig Diameter i Forhold til Loftehøjden, saa at det bliver et stort og kostbart Apparat. Fig. 421 viser en Span cl kj æde, saakaldet Noria, af simpel Indretning. Den har imidlertid den Mangel, at Span- dene trykke en Del Luft ned under det nedre Vandspejl; de forbruge derved Arbejde til Unytte og fylde sig desuden van- skeligere, naar Maskinen ikke gaar meget langsomt. Foroven vil Vandet for en Del hæves ikke saa lidt over det ovre Vand- spejl, hvilket ogsaa er spildt Arbejde, og endelig vil det vanskelig undgaaes, at en Del Vand spildes og falder tilbage, naar Spandene tømme sig. Fig. 422 viser en af Gateau kon- strueret Noria, hvor der er bodet paa disse Ulemper; Spandene, der ere af Blik, have en Ventil i Bunden forat lette Luftens Udgang, og Kjæden gaar foroven om 2 Skiver, hvoraf den ene tjener til at føre den nedadgaaende Part af Kjæden med der- paa siddende Spande saa langt tilside, at Afløbsrenden kan sættes tæt ind under de Spande, som afgive Vand. Ved alle Norier er det egentlig kun foroven og forneden at der lides Arbejdstab, men derimod i forsvindende Grad ved de mellemliggende Parter af Spandkjæden. Som Følge deraf er Virkningsgraden af en Spandkjæde — alt iøvrigt lige —