Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
angiver den Spindeldiameter, som svarer til Maksimum af
Vandføring, til 0.55 å 0.60 af Skruens største Diameter.
Udmaalingen af Vandmængden, som en Gænge kan
indeholde, er noget vidtløftig paa Grund af Vandlegemets ind-
viklede Form, men er iøvrigt ikke vanskelig. Der lægges en
Række Snit igjennem Vandlegemet i lige store indbyrdes Af-
stande, disse Snits Arealer findes, og nu kan let, f. Eks. ved
Simpson’s Formel, Volumen af Vandlegemet bestemmes. Fig.
429 viser den simpleste Fremgangsmaade. Skruen er treløbet.
Snittene, som bruges, I, II, III, IV, V og VI ere Planer,
vinkelrette paa Skruens Akse; disse ville nemlig skjære Fladerne
i de simplest mulige Kurver, idet Spindlen skjæres i en Cirkel,
Kappen (eller Kummen ved den hollandske Skrue) ligeledes i
en Cirkel, Vandspejlet i en ret Linie og Vindelfladerne lige-
ledes i rette Linier. Snittene II og IV ere udtegnedø, Cirk-
lerne s og m ere Skjæringslinierne med henholdsvis Spindlen
og Kappen, de rette Linier vx, y2 og v3 Skjæringslinierne
med Vindelfladerne og o Skjæringslinien med Vandspejlet. De
skraverede Arealer ere de beskyllede Dele af Snittene. Vandet
har i II ikke naaet den overliggende Gænge, v2, det er der-
imod Tilfældet med Snit IV, hvor den beskyllede Del af Arealet
derfor begrændses af v1? o, s, v2 og m. Paa lignende Maade
kunne de øvrige Snits beskyllede Arealer findes. lovrigt haves
ogsaa forskjellige Formler til en tilnærmelsesvis Bestemmelse
af Vandføringen.
Hastigheden maa ikke være for stor, da Virknings-
graden aftager meget stærkt, naar Hastigheden overskrider en
vis Værdi, dels paa Grund af den større Ledningsm odstand
mod Vandets Bevægelse og dels paa Grund af Centrifugal-
kraften. Paa den anden Side vil en for langsom Gang ogsaa
forringe Virkningsgraden, fordi Tabet gjennem Spillerummet
vil gjore sig gjældende. Hastigheden kan f. Eks. tages saa-
ledes, at Vandet feres i Skruens Længderetning med en Hastighed
af ca. 1 a l|m pr. Sekund, men iøvrigt kan Skruen taale tem-
melig betydelig Variation i Hastighed, hvorfor den er et af de
Vandløftningsredskaber, der bedst lader sig bruge i Forbindelse
med en saa ustadig Bevægkraft som Vindkraft. Virknings-
graden kan regnes — 0.7 å 0.75, dog maa det erindres, at
24*