Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
371 angiver den Spindeldiameter, som svarer til Maksimum af Vandføring, til 0.55 å 0.60 af Skruens største Diameter. Udmaalingen af Vandmængden, som en Gænge kan indeholde, er noget vidtløftig paa Grund af Vandlegemets ind- viklede Form, men er iøvrigt ikke vanskelig. Der lægges en Række Snit igjennem Vandlegemet i lige store indbyrdes Af- stande, disse Snits Arealer findes, og nu kan let, f. Eks. ved Simpson’s Formel, Volumen af Vandlegemet bestemmes. Fig. 429 viser den simpleste Fremgangsmaade. Skruen er treløbet. Snittene, som bruges, I, II, III, IV, V og VI ere Planer, vinkelrette paa Skruens Akse; disse ville nemlig skjære Fladerne i de simplest mulige Kurver, idet Spindlen skjæres i en Cirkel, Kappen (eller Kummen ved den hollandske Skrue) ligeledes i en Cirkel, Vandspejlet i en ret Linie og Vindelfladerne lige- ledes i rette Linier. Snittene II og IV ere udtegnedø, Cirk- lerne s og m ere Skjæringslinierne med henholdsvis Spindlen og Kappen, de rette Linier vx, y2 og v3 Skjæringslinierne med Vindelfladerne og o Skjæringslinien med Vandspejlet. De skraverede Arealer ere de beskyllede Dele af Snittene. Vandet har i II ikke naaet den overliggende Gænge, v2, det er der- imod Tilfældet med Snit IV, hvor den beskyllede Del af Arealet derfor begrændses af v1? o, s, v2 og m. Paa lignende Maade kunne de øvrige Snits beskyllede Arealer findes. lovrigt haves ogsaa forskjellige Formler til en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Vandføringen. Hastigheden maa ikke være for stor, da Virknings- graden aftager meget stærkt, naar Hastigheden overskrider en vis Værdi, dels paa Grund af den større Ledningsm odstand mod Vandets Bevægelse og dels paa Grund af Centrifugal- kraften. Paa den anden Side vil en for langsom Gang ogsaa forringe Virkningsgraden, fordi Tabet gjennem Spillerummet vil gjore sig gjældende. Hastigheden kan f. Eks. tages saa- ledes, at Vandet feres i Skruens Længderetning med en Hastighed af ca. 1 a l|m pr. Sekund, men iøvrigt kan Skruen taale tem- melig betydelig Variation i Hastighed, hvorfor den er et af de Vandløftningsredskaber, der bedst lader sig bruge i Forbindelse med en saa ustadig Bevægkraft som Vindkraft. Virknings- graden kan regnes — 0.7 å 0.75, dog maa det erindres, at 24*