Maskinlære

374 ligestor Brede overalt og kun Hjulkrands paa den ene Side. Fig. 435 har Indlob fra begge Sider, ligestor Brede overalt, Skovlerne anbragte paa en Midtplade, og deres Rande sluttende mod de faststaaende Sider. Hylstret er delt efter en Midtplan J_ Aksen. Fig. 436 har en lignende Indretning af Hjulet., men Breden indsnevres udadtil, og Hylstret er delt anderledes. Fig. 437 har Hjulkrandse paa Siderne faststobte til Skovlerne, og disse Hjulkrandse slutte med saa lille Spillerum som mulig mod de cirkulære Rande, der adskille Suge- og Trykrummene. Endelig viser Fig. 438 en Centrifugalpumpe, N e u k i r c h ’ s, til Tørlægning af Landarealer. Akslen er lodret, støttet i Hals- og Kamleje. Den over Hjulet anbragte Blikcylinder tjener til med sin Opdrift at formindske Trykket paa Kamlejet. Det spiralformede Rum om Hjulet er her dannet af Murværk. I andre Tilfælde har man udenom Hjulet anbragt et System af Ledeskovler, saa Anlæget kommer til at ligne en Francis’s Turbine. Vandets Virkning paa en Centrifugalpumpe kan nærmest sammenstilles mecl Virkningen, som foregaar i Turbinerne, eller rettere sagt, det kan betragtes som Modstykke dertil. Haves nemlig en Turbine med udvendigt Tilløb, som, naar Vandet virker derpaa som bevægende Kraft, vil drejes rundt i en vis Retning med en vis Hastighed (nemlig den, ved hvilken Vandet træder ind paa Hjulet med den relative Hastighed efter Hjulets Tangent), saa kan man tænke sig denne Turbine forandret til Centrifugalpumpe ved blot at dreje den rundt (f. Eks. ved en Dampmaskine) i modsat Retning af den, hvori den selv gik, men med samme Hastighed. Vandet vil da og- saa bevæge sig den modsatte Vej derigjennem, idet Centrifugal- kraften vil sætte det igang, og der vil kunne indtræde regel- mæssige Forhold under Bevægelsen, naar Vandet omsider har antaget netop de samme Hastigheder paa de forskjellige Punkter i Hjulet, som det havde for, men i modsat Retning. De samme Relationer mellem Hastigheder og Vinkler, som gjælde for Turbinerne, ville da ogsaa gjælde her, kun at alle Hastig- heder indføres med negative Fortegn, men, netop da de alle skulle regnes negative, kan man ligesaagodt vedblive at regne dem positive, da der ikke kan tages Fejl af deres Retning.