Maskinlære

383 og Damp adskilte. Derefter skifte Ventilerne atter Stilling, og saa fremdeles. Pulsometrene anvendes nu i mange forskjellige Former, dog med Bibeholdelse af den beskrevne Hovedvirkning. For- bedringerne angaa især Omstyringsventilen ved Damprøret, Suge- og Trykventilerne, Kamrenes Form og Dampens Fortæt- ning. For at fremskynde denne sidste kan der sættes smaa Huller imellem de 2 Kamre, eller ligefrem Indsprøjtningsrør med Bruse. Fig. 441 viser som Eksempel paa et nyere Pul- someter Kør ting’s Konstruktion. Omstyringsventilen a har Form af en Klap, der sidder paa Enden af et omvendt Pendul. Suge- og Trykventilerne ere Gummiventiler. Indsprøjtningen sker gjennem en Bruse i hvert Kammer; Vandet kommer der- til fra Trykrummet. Z, Z ere Luftventiler, t en Tragt til Fyld- ning af Pulsometret. Den Hojde, hvortil et Pulsometer kan suge Vandet, angives dog er det ikke fordelagtigt; der skal helst ikke bruges over 3—4m. Trykhøjden afhænger af Damptrykket. Den kan være 30—40m eller endog 50m og derover, men det er nødvendigt, at Damptrykket er |å 1 Atmosfære større end, hvad der svarer til Trykhøjden. Synderlig større skal Spændingen heller ikke være, da saa det Dampvolumen, der bruges, kommer til at indeholde en unødvendig stor Vægt af Damp, uden at der loftes mere Vand pr. Slag. Foruden den nævnte Trykvindkjedel anvendes ogsaa ofte en Sugevindkjedel. Herved bliver Virkningen mere regel- mæssig. Ligeledes bruges Fodventil forneden paa Sugerøret. Rorenes Diameter tages saaledes, at Vandets Hastighed bliver 1 å 2m. Fyldningsgraden, regnet efter Kamrenes Volumen over Trykventilaabningens Overkant, er ca. 0.80 å 0.85. Dampforbruget er naturligvis stort, da en Del Damp for- tættes ved Berøring med Vandet; da Pulsometerkamrenes Vægge skulle opvarmes for hvert Slag, og da der ikke faaes Nytte af Dampens Ekspansion. Der kan regnes, at 1 Kgr. Damp giver en Nyttevirkning af 2000 å 2500 Meterkilogram ved smaa Pulsometre og 3000 å 3500 ved store. Korting angiver endog 4500.