Maskinlære

390 Spændingen, som frembringes, er forskjellig efter An- vendelsen. Sædvanligt gaar man ikke over 6—8 Atmosfærer, specielt kan der dog- fordres langt mere, saaledes til Torpedoer indtil 200 Atmosfærer. Den ved Sammentrykningen frembragte Varmeudvikling nødvendiggør en Afkjøling. Denne kan ske som ved Bessemerblæserne udvendig ved Vandcirkulation om Cylindren og i Hulrum i Dæksel og Bund, undertiden ogsaa i den hule Stempelstang og Stemplet, eller indvendig, t)g i saa Tilfælde enten, ved Indsprøjtning af Vand i Støvform i Cylindren eller ved i denne at have en saa. stor Vandmasse, at det egentlig ikke ér selve Stemplet, men Vandet, som trykker paa Luften. Man kan herefter skjelne mellem tørre, halvvaade og vaade Kompressorer. Tørre Kompressorer. Den udvendige Vandafkjøling er ikke meget virksom ; det er egentlig kun Væggene selv og1 de Luftpartikler, som -ligge nærmest ved dem, der kjendelig afkjøles, men selv dette er af væsentlig Betydning for at be- vare Smørelsen og derved de slidende Flader fra at ødelægges. Den ufuldkomne Afkjøling giver Anledning til et betydeligt forøget Arbejdsforbrug, hvilket lettest sees ved Betragtning af et Indikatordiagram (Fig. 448). Er AB Kurven svarende til, at der hverken tilfores eller bortføres Varme (den adiabatiske Kurve) og AC den, som svarer til konstant Temperatur (den isotliermiske Kurve), altsaa en ligesidet Hyperbel, saa vil i Virkeligheden Kompressionen ske efter en mellemliggende Kurve, der nærmer sig desto mere til Hyperblen jo fuldkomnere Af- kj .ølingen er. Ved de terre Kompressorer falder, den temmelig nær ved den adiabatiske. Hvor der forlanges ganske t«r Luft, maa dog disse Kompressorer bruges. Det skadelige Rum, der jo ikke udfyldes med Vand, gjør sig meget stærkt gjældende paa Grund af det store Tryk, og maa derfor reduceres til et Minimum. Der kan benyttes Udligning af Trykket ved Slagets Slutning ligesom ved Bessemerblæserne. I saa Tilfælde sker Luftfordelingen ved Glidere, bevægede fra Maskinen, ellers kan der bruges selv- virkende Ventiler. • Af de mange Former, der haves, vise Fig. 449—451 nogle Eksempler. Fig. 449 er C o Ila don’s, der