Maskinlære

23 2) Jernbjælkenitninger. Disse udføres med stone. Nitter i længere indbyrdes Afstande end Dampkjedelnitninger, da Tætheden er uden Betydning. Alle de i Fig. 22—27 viste Former af Samlinger benyttes. Hullerne i Pladerne blive i Keglen borede. Nogen almengyldig Regel for Dimensionerne lader sig ikke opstille, da Paavirkningsmaaden kan veksle meget. Form- lerne (9—11) kunne benyttes, idet man, efter Forsøg af Fair- bairn, sætter r = f. Der er herved forudsat, at Nitningerne kun paavirkes i én Retning, at der altsaa enten stadig virker Træk eller stadig Tryk i Pladerne. Dette finder ogsaa i Almindelighed Sted. Men undertiden kan Paavirkningen veksle, f. Eks. ved en Balance dannet af sammennittede Jernplader. I saadanne Tilfælde bor der sorges for, at / < 500 Kgr., da der ellers kan befrygtes Glidning, altsaa en idelig Bevægelse i Samlingen, hvilket absolut maa undgaaes. For Sikkerheds Skyld gjøres da f = 200 å 300 Kgr. (Der regnes da naturligvis ikke r == /.) 3) Nitninger i Vand- og Gasbeholdere uden stort Tryk. Pladerne ere ofte saa tynde, at de ikke kunne stemmes, hvorfor de tættes ved en Snor med Mønniekit, som læggea i Fugen. I mange Tilfælde sker Nitningen koldt. Til Gasometre bruges f. Ex. d 0.5cm, d = 0.7cm, e = 2.60in, 2ex = 1.3cn*. 4) Krympning. Herved forsfaaes en Forbindelse, som foregaar under Med- virkning af den Sammentrækning, som sker under et Legemes Afkjøling. Det er saagodtsoni altid runde, oftest afdrejede Dele (cylindriske eller svagt koniske), som samles paa denne Maade. Saaledes kan der f. Eks. udenom et af 2 eller flere Dele samlet Nav paakrympes Smedejernsringe (se f. Eks. Fig. 295). Ringene uddrejes med saa lille Lysning, at de ikke kunne paadrives i kold Tilstand, men mangle netop saa meget, som Udvidelsen ved Opvarmning til en passende Temperatur udgjør. Ringene opvarmes derefter og drives i denne Tilstand paa det ikke opvarmede Nav. Bestræbelsen til Sammentrækning vil presse Navets Dele meget stærkt sammen.