Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
410 5) Den maa ikke kunne terre ind eller blive harpiksagtig ved Luftens Indvirkning. 6) Den maa ikke angribe Metallerne, navnlig ikke inde- holde fri Syre eller udskille saadan. 7) Den maa ikke indeholde Urenheder, som kunne til- stoppe Snwrekanalerne eller virke skadeligt paa Slidefladerne. Den første Egenskab, stærk Adhæsion til de faste Legemer, er den samme som den, der betinger, at en Vædske er, hvad man kalder «fedtet» at fole paa, d. v. s. en Draabe, som tages mellem Fingrene, bringer disse til at glide let paa hinanden. Denne Egenskab er ubetinget nødvendig, uden den vilde Smørelsen ved Trykket straks blive presset ud fra de glidende Flader. Den anden Egenskab, Letfiydenhed, vil jo sige, atVædske- delene skulle bevæge sig med ringe Modstand paa hverandre; her- paa beror Smørelsens friktionsformindskende Evne. «Fedtethed» og Tyndflydenhed ere ikke Modsætninger, de ere to for- skj eilige Egenskaber, om de end sædvanlig staa i en vis Forbindelse med hinanden. Stærk Fedtethed er i Reglen for- bunden med Tykflydenhed, men der gives Here tykflydende Vædsker, f. Eks. Sirup eller Gummiopløsning, der slet ikke ere fedtede men sejge eller klæbrige, medens der gives flere temmelig letflydende OJier, som ere meget fedtede at føle paa. Hvad der ovenfor er kaldet «Fedtethed» er som nævnt den Egenskab, at Adhæsionen mellem Vædsken og de faste Legemer er stor. Den maa navnlig være meget større end mellem Vædskedelene indbyrdes. Det er denne stærke Adhæsion, som hindrer Smørelsen i at blive presset ud fra Mellemrummet mellem de glidende Flader til Trods for det Tryk, som virker paa Fladerne. Jo større dette Tryk er pr. Arealenhed, desto mere fedtet maa derfor Smørelsen være for ikke at lade sig presse ud. Hvor man altsaa har et betydeligt Fladetryk og derfor skal have stor Fedtethed, kan man blive nødt til at benytte tykflydende Olier, fordi man kun hos saadanne finder den fornødne Fedtethed, men selve Tykfly denheden er en Ulempe, som bevirker, at Modstanden mod Bevægelsen bliver større, end hvis man kunde benytte en mere letflydende Olie.