Maskinlære

429 brændte Sten (Klinker) og Cementmørtel, f. Eks. 1 Cement og 2| eller 3 Sand. Stenene bor lægges nogen Tid i Vand før Muringen for ikke at suge Vandet fra Cementen. Imidlertid for- sømmes dette ofte, da de vaade Sten ere ubehagelige at arbejde med, og istedetfor slaaes der Vand paa Skifterne, hvilket dog ingenlunde gjor samme Nytte. Fundamentets Plads maa be- stemmes efter Tegningen, Gruben graves, og Muringen be- gynder, indtil man kommer op til i Nærheden af, hvor Fun- damentsboltenes nedre Ender skulle være. Der kan saa gaaes frem paa noget forskjellig Maade efter Omstændighederne. Ved ganske smaa Maskiner kunne disse helt, eller blot deres Fundamentsplader, opstilles paa et provisorisk Stillads over Byggegruben saaledes, at Stillingen og Beliggenheden er nøj- agtig, som Maskinen skal staa. Derpaa indhænges Boltene med deres Møttrikker foroven og Ankerplader forneden paa deres rette Plads, og der mures videre omkring Plader og Bolte indtil kompakt under Fundamentspladen. Ved blot noget større Maskiner vilde det være altfor besværligt eller ligefrem umuligt at ophænge Maskinen eller dens Fundaments- plade over Byggegruben. Man benytter da i Stedet herfor en Træramme, omtrent af Form som Fundamentspladen og med Huller nøjagtig paa de Steder, hvor Fundamentspladen har Huller til Boltene. Fremgangsmaaden er saa iøvrigt som beskrevet Pag. 9. Fundamentet gjores ikke helt færdigt, men man ender et lille Stykke under Rammen, idet Fuldførelsen først skal ske, efterat Fundamentspladen er henlagt. Naar Fundamentet er saavidt opmuret, og Stilladser, Rammer m. m. fjernede, maa der ef term a ale s, om alt er rigtigt efter Tegningen. Findes da smaa Unøjagtigheder, f.Eks. ved at en Ramme har forskudt sig lidt o. Ign., maa der tages Bestemmelse om, hvorledes det skal afhjælpes saa simpelt som muligt, uden at nedbryde Murværk eller lign. Noget Spille- rum haves sædvanlig i Bolteliullerne, netop af Hensyn til saa- danne Tilfældigheder, og hvis det ikke forslaar, kan der ofte bødes paa Fejlene ved smaa, betydningsløse Forandringer i Tegningens Maal. Det gjælder da naturligvis at skjønne, hvilke Smaaforandringer, der virkelig ogsaa ere betydningsløse. Om f.Eks. Afstanden mellem 2 Aksler, hvorimellem der skal gaa