Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
flader vil afløse det andet, naar dette sidste begynder at blive
varmt og derved faa forøget Friktion. Nytten af saadanne
Skiver er dog meget tvivlsom.
Formen af Tappens Endeflade er noget vekslende. Den
kan være plan blot med svagt afrundet Kant (Fig?39a), eller
have andre Former, hvorpaa Fig. 39 6, c vise nogle Eksempler.
Friktionen vil væsentlig afhænge af Tappens Form, som det i
det følgende skal vises.
Maaden, hvorpaa Tappen befæstes i Akslen, naar den ikke
udgjør ét Stykke dermed, er ved Smede- og Støbejernsaksler i
Reglen den, at en slank konisk Forlængelse af Tappen passes
nøjagtigt ind i et tilsvarende konisk Hul i Akslens Endeflade
(Fig. 39 6, c). Nogen yderligere Befæstelse behøves i Reglen
ikke, da Trykket selv vil hindre Tappen i at falde ud. Der-
imod anbringes ofte, som Fig. 39 b viser, et Hul gjennem
Akslen for i paakommende Tilfælde at kunde slaa Tappen ud
igjen ved at drive en Kile igjennem. Fig. 39 c viser Tappens
Forlængelse af samme Form som selve Tappen. Man kan da
vende Tappen, naar dens ene Ende er slidt.
I Træaksler kunne Sportapper befæstes paa de i Fig. 34
—38 "viste ’Maader. Endnu en Maade viser Fig. 40. Tappen
har her en U-formet Forlængelse, som lades helt ind i Træet
og fæstes dertil ved Bolte, samt en Ring forneden. Er Akslen
firkantet, gjøres denne Ring af 4 Stykker, sammenskruede ved
Hjørnerne, idet hvert Stykke ender i en skrueskaaren Tap ved
den ene Ende og i et Oie ved den anden.
b) Kamtapper tjene til at støtte en Aksel imod ..For-
skydning efter Længderetningen, naar denne Understøtning
skal ske andetsteds end netop ved den Ende af Akslen, hen-
imod hvilken Kraften virker. De ere altid i ét med deres
Aksel. Kamtapper ere i Almindelighed endnu vanskeligere at
holde i Orden end Sportapper, thi foruden den nævnte Vanske-
lighed ved at faa Smørelsen ind imellem de glidende Flader
er der tillige den, at man ikke véd, hvorledes Trykket fordeler
sig over Ringene. Selv om de fra først af bære lige meget,
kan dette Forhold let forandre sig paa Grund af ulige Slid, og
en enkelt Ring kan faa saa stort Tryk pr. Arealenhed, at den
løber varm. Kamtapper maa derfor helst undgaaes, hvor det