Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
38 flader vil afløse det andet, naar dette sidste begynder at blive varmt og derved faa forøget Friktion. Nytten af saadanne Skiver er dog meget tvivlsom. Formen af Tappens Endeflade er noget vekslende. Den kan være plan blot med svagt afrundet Kant (Fig?39a), eller have andre Former, hvorpaa Fig. 39 6, c vise nogle Eksempler. Friktionen vil væsentlig afhænge af Tappens Form, som det i det følgende skal vises. Maaden, hvorpaa Tappen befæstes i Akslen, naar den ikke udgjør ét Stykke dermed, er ved Smede- og Støbejernsaksler i Reglen den, at en slank konisk Forlængelse af Tappen passes nøjagtigt ind i et tilsvarende konisk Hul i Akslens Endeflade (Fig. 39 6, c). Nogen yderligere Befæstelse behøves i Reglen ikke, da Trykket selv vil hindre Tappen i at falde ud. Der- imod anbringes ofte, som Fig. 39 b viser, et Hul gjennem Akslen for i paakommende Tilfælde at kunde slaa Tappen ud igjen ved at drive en Kile igjennem. Fig. 39 c viser Tappens Forlængelse af samme Form som selve Tappen. Man kan da vende Tappen, naar dens ene Ende er slidt. I Træaksler kunne Sportapper befæstes paa de i Fig. 34 —38 "viste ’Maader. Endnu en Maade viser Fig. 40. Tappen har her en U-formet Forlængelse, som lades helt ind i Træet og fæstes dertil ved Bolte, samt en Ring forneden. Er Akslen firkantet, gjøres denne Ring af 4 Stykker, sammenskruede ved Hjørnerne, idet hvert Stykke ender i en skrueskaaren Tap ved den ene Ende og i et Oie ved den anden. b) Kamtapper tjene til at støtte en Aksel imod ..For- skydning efter Længderetningen, naar denne Understøtning skal ske andetsteds end netop ved den Ende af Akslen, hen- imod hvilken Kraften virker. De ere altid i ét med deres Aksel. Kamtapper ere i Almindelighed endnu vanskeligere at holde i Orden end Sportapper, thi foruden den nævnte Vanske- lighed ved at faa Smørelsen ind imellem de glidende Flader er der tillige den, at man ikke véd, hvorledes Trykket fordeler sig over Ringene. Selv om de fra først af bære lige meget, kan dette Forhold let forandre sig paa Grund af ulige Slid, og en enkelt Ring kan faa saa stort Tryk pr. Arealenhed, at den løber varm. Kamtapper maa derfor helst undgaaes, hvor det