Maskinlære

39 lader sig gjøre. De vigtigste Anvendelser ere til Tryklejer i Skriieskibe, hvor Kamtapper ikk<* kunne undværes. samt til Turbineaksler, hvor man dog af de nævnte Grunde hellere bruger Sportapper, særlig i den nyere Tid. Skal der bruges Kamtap, maa man regne Trykket pr. □cm betydelig ringere end for en Sportap, f. Eks. kun halvt saa stort, og ved hurtigløbende Kamtapper tage særlig Hensyn til Varmløben. Er Antallet af Ringe m, regnes Trykket paa P hver Ring = — , hvorved Formel 27 a anvendt paa dette Til- fælde giver m(d — d0):> 6ÖÖ00 j- eller, naar Ringbreden kaldes 6, mb^ 12ÖÖÖÖJ?.....................(28) hvor Az tages som for en Sportap. C* A r b e j d s i ab et ved Pr il (ionen kan for Sportapper og Kamtapper beregnes paa en lignende Maade som for Bære- tapper. Der betragtes kun indslidte Tapper. Ved disse viser Sliddet sig at være ens i Kraftens Retning for hvert Punkt af de berørende Flader. Der faaes altsaa ogsaa her (Fig. 43): t cos <p = C .p v, livor <p er Vinklen mellem Normalen og Kraftens (altsaa Akslens) Retning. For et Element med. Radius y haves v = 2 Tty. o, altsaa kan man sætte, da t og o ere fælles for alle Punkter, py = c COS <p v hvor Cx er en ny Konstant. Betragtes nu et ringformigt Element mellem Radierne y og y 4- dy, faaes dets Areal dy = 2ity . —— . cos^> Trykket derpaa = p .2 Tty . Friktionen bliver Friktions- v r v cos <p koefficienten p Gange Trykket, og denne Friktion henført til Radius = 1 bliver