Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
56 faste Brystringe være ti] Besvær ved Anbringelse af Remskiver o. dsl., naar disses Nav ikke ere delte. Der anvendes da løse S t o p r i n g e (Fig. 51), som passe nøjagtigt paa Akslen; de kunne anbringes hvorsomhelst der- paa og spændes fast ved en Staalskrue med hærdet Spids, som spændes ind imod Akslen. Denne Skrues Hoved bør ikke gjøres fremstaaende, thi det giver da let Anledning til Ulykkes- tilfælde, men det bor lægges i en Fordybning i Ringen, som Fig. 51 viser. Der behøves kun nogle faa saadanne Stopringe paa en Akselledning, og de maa saavidt muligt anbringes tæt ved de Steder, hvor Kræfter virke til at skyde Akslen efter dens Længderetning. Paa lange Akselledninger maa det und- gaaes at have Stopringe siddende langt fra hinanden paa saa- dan Maade, at de ved Akslens Udvidelse og Sammentrækning under Temperaturforandringer gjensidig ville presse hinanden ind imod Lejerne. Hvis Akslen paavirkes af betydelige Kræfter i Længderet- ningen f. Eks. hidrørende fra Indgribning af koniske Hjul, ere dog de beskrevne Stopringe ikke tilstrækkelige. Der maa da bruges en kraftigere Stopper, saasom en paasvejset Bryst- ring o. Ign. Omdrejnings hasti g lieden for en Akselledning retter sig for en Del efter Arbejdsmaskinernes Beskaffenhed, men som Regel kan det siges, at Akslen bør Løbe hurtigt, da det vrielende Moment for en given Arbejdmrønfå© ni'tnger, naar Hastigheden vokser, og derved kan saavel Akslen selv som de derpaa sid- dende Remskiver, Tandhjul, Koblinger o. dsl. gjøres lettere. Der spares altsaa i Vægt, og Friktionen bliver mindre. Tillige ville de virkende Kræfter, f. Eks. Remspændinger og Tandtryk aftage, naar Hastigheden vokser. Der bruges saaledes 100, 150, 200 Omdrejninger pr. Minut, endog 250—400 Omdrejninger, naar Arbejdsmaskinerne ere hurtigt løbende, som Træbearbejd- nings mask in er og Dynamoer. Herved maa dog bemærkes, at ved de meget store Hastigheder maa ikke blot Akslen selv være nøjagtig retliniet, men der kræves en omhyggelig Af- vejning af Remskiver o. dsl., som sidde paa Akslen, saaledes at disse Dele faa deres Tyngdepunkter liggende noj-