Maskinlære

55 altsaa netop Afstanden fra Enden af Akslen og til det fælles Tyngdepunkt for alle Nx, naar disse Arbejdsmængder betragtes som Vægte ophængte paa Akslen. Afgives Arbejdet f. Eks. jevnt langs hele Akslens Længde, bliver L = naar l betegner Akslens virkelige Længde; stilles derimod de Arbejdsmaskiner, der kræve mest Arbejde, nærmest Kraftmaskinen, hvad man saavidt muligt maa sørge for, bliver Med Hensyn til Akselledninger mærkes (øvrigt: iJnder- støtningerne lægges tæt ved de Steder, hvor der virker Kræfter fil Bøjning af Akslen, altsaa ved alle Tandhjul, Remskiver o. dsl. Desuden sætter Bøjningen paa Grund af Egenvægten en Grændse for den Afstand, /, der maa være mellem 2 Under- støtninger, selv om der ikke virker andre Kræfter mellem dem. Jo større Diametren er, desto længere Stykke kan Akslen ligge frit. Der angives saaledes for - d = 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, llcm. I = 1.7, 1.8, 1.9, 2.0, 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5m. Halsens Diameter maa ikke være mindre end Akslens, da jo Halsen vrides med samme Moment som den øvrige Del af Akslen, og, forat Diametren ikke for hurtigt skal formindskes ved Sliddet, gj^res Halsen lang, mindst af samme Længde som en Bæretap med samme Tryk og ofte længere, lian bruger endog med For < 1 < * i I Lilse af Længde =■= 4 å 5 Gange h af saa aka-e fog nødvendigvis en særlig Indretning af Lejet, nemlig saaledes, at det har en vis Bevægelighed, der tilsteder det at indstille sin Retning efter Akslens, naar denne f. Eks. bøjer sig lidt under Kræfternes Indvirkning. I modsat Fald vilde Lejet komme til at klemme meget stærkt om Akslen. ..hindreFprflytn^ Længde- retning kan der i Reglen ikke anvendes Brystringe, der ere i ét med Akslen, saaledes som det ofte sker ved Bæreaksler: thi medens disse smedes, blive Akselledninger i Reglen forfær- digede af valset Materiale, der kun er saameget tykkere end den færdige Aksel, at det kan afdrejes. Desuden kan Under- støtningernes og altsaa Brystringenes Plads som oftest ikke bestemmes nøjagtigt nok iforvejen, og endelig ville saadanne