Maskinlære

58 »Metal», der væsentlig er en Kobbertinlegering, ofte med Til- sætning af lidt Zink og Bly. En anden Slags Pander dannes af let smeltelige Legeringer («hvidt Metal»), der hovedsagelig bestaa, af Tin og Antimon med en ringe Mængde Kobber. Ved simplere Maskineri k;m Legeringen støbes direkte i Lejet og udenom Tappen, saa at Ind- pasningsarbejdet spares. Saadanne Pander ere blödere end de almindelige, og Sliddet paa Tappen bliver derfor ringere. Selve Panden slides vel hurtigere, men lader sig forholdsvis let og billigt udbedre ved at udstøbes paany. Undertiden bruges en Kombination af begge Slags Pander, idet Broncepander indpasses i Lejet, afdrejes, fortinnes og ud- støbes med hvidt Metal, som da lodder sig fast dertil og der- efter udbores paa almindelig Maade. Stob ej ern span der bruges ogsaa. Det er godtgjort, navnlig af Seller, at Støbejern egner sig fortrinligt til Pander i saadanne Tilfælde, hvor Trykket pr. Arealenhed kan holdes meget lille. Seller angiver 50 Ibs. pr. □" engl. eller ca. 3.5 Kgr. pr. [jem. Dette fordrer en meget stor Slideflade og der- for saa lange Pander, at Lejet maa gives en særlig Indretning, hvorom senere (Pag. 61). Alle Slags Pander maa forsynes med S mor else, i Reglen Olie, der tilføres fra en Smørekop gjennem et S more hul og fordeles over hele Tappens eller Halsens Længde ved Smør ega uge, anbragte paa Pandernes Inderside. Smørelsens Virkning er ovenfor omtalt (Pag. 32); forsømmes Smøringen, eller er den for sparsom, vil Tappen blive stærkt ophedet, og de glidende Flader arbejde da saa haardt sammen, at der gnaves Spaaner af Panderne, og, hvis de ere af hvidt Metal, kunne de endog smelte. Tappen eller Halsen angribes ogsaa derved, særlig naar Panderne ere af Støbejern. Den Flade, hvormed Panderne slutte om Tappen eller Halsen, maa være formet efter denne, altsaa som Regel cylin- drisk, og, ved Tapper med Bryst, afrundet for Enderne. Be- fæstelsen i det egl. Leje er enten urokkelig eller saaledes, at der tilstedes Panderne en lille Bevægelighed, for at de kunne indstille sig efter Akslen, hvis denne af en eller anden Grund afviger fra den nøjagtige Retning.