Maskinlære

60 Fasthed, idet Boltene i Dækslet i saa Fald kunne spændes fast til. Man maa saa, naar Lejet skal efterspændes, udtage de nævnte indlagte Stykker og file lidt af dem. Der bruges og- saa at lade Panderne slutte kompakt imod hinanden uden Spillerum. I saa Fald maa der files af Pandernes Rand, naar der skal efterspændes. Skulle Panderne støbes af letsmelteligt hvidt Metal, faa de Formen Fig. 54. Der er ingen fremspringende Kraver, men Hullet i Støbejérnet er i Randen underskaaret, hvorved Pan- derne hindres i at forskydes paalangs, og desuden er der i Støbejernet anbragt Noter, der hindre, at Panderne dreje sig. Under Støbningen er der til Adskillelse mellem Panderne anbragt 2 Stykker Træ; Tappen, eller en Kjærne af samme Diameter, er anbragt paa sin Plads, og Sideaabningerne ere lukkede med Blik og tættede med Ler med Undtagelse af et Indløbshul for Metallet. Tra braaå Det er i Reglen Pok- kenholt, der bruges. Panden gives en simpel Form (Fig. 55). De foretrækkes for Metalpander paa Steder, hvor der ikke kan finde regelmæssig Smøring Sted, f. Eks. hvor Lejet er helt ned- sænket i Vand. Lejer med 2 Pander, som ovenfor omtalt, bruges, hvor Trykket og derved ogsaa Sliddet virker i en bestemt Retning, som man da lader være vinkelret paa Skilleplanen. Hvis der- imod Trykkets Retning veksler, vil ogsaa Sliddet foregaa paa forskjellige Steder, og man kan da ikke bøde fuldstændigt der- paa ved at nærme Panderne til hinanden. Et Eksempel her- paa haves i Lejet nærmest Krumtappen paa en horisontal Dampmaskine. Lejet modtager Tryk nedad paa Grund af Akslens og de derpaa siddende Deles Vægt, samt horisontalt Tryk fra Plejlstangen, vekselvis i begge Retninger. Man brugte tidligere i dette Tilfælde et almindeligt Leje med 2 Pander, men stillet skraat, saa at en Indstilling af Panderne bøder noget paa Sliddet i alle 3 Retninger. Dette er dog ikke fuldt tilfredsstillende, hvorfor man nu sædvanlig foretrækker et I,eje med 3 eller 4 Pander. Fig. 56 viser 3 Pander, hvoraf Sidepanderne, der altid slides mest, kunne stilles ved Skruer s, der dog ikke trykke umiddelbart paa Panderne, men paa