Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
som A og B‘, eller man kan endelig have sidste Aksel efter
en hvilkensomhelst Frembringer i Keglefladen, som frem-
kommer ved Omdrejning af B om C’s Midtlinie, naar kun
Gaflerne sættes efter de ovenfor angivne Begler.
De i Fig. 87—90 viste Former af Universalkoblinger ville
let forstaaes. Fig. 87 viser en Kobling som finder Anvendelse
ved Landbrugsmaskiner o. ]gn. Figuren har Korset støbt med
2 Huller ti] Bolte, som gaa helt igjennem. Disse Bolte kunne
ikke ligge i samme Plan, men maa forsættes et Stykke lig Bolte-
tykkelsen for hinanden. Herved indkommer en Uregelmæssighed,
idet Akslernes Midtlinier under Bevægelsen forskyde sig lidt i
Forhold til hinanden. Begge Formerne Fig. 87 og 88 ere i
M Grad urunde og have ofte givet Anledning til l lykkestil-
fælde; de maa nu ikke benyttes her i Landet utildækkede.
Formen Fig. <89 kan derimod gjøres helt glat udvendig. Gaf-
lerne ere her støbte i ét med Tapperne, og istedetfor Korset
er der en Ring, samlet af 2 Halvdele og omsluttende alle 4
Tapper. Metrikker og Boltehoveder til Bingens Samling maa
naturligvis ikke være fremspringende. En lignende Form, men
i kraftigere og. mindre simpel Udførelse samt helt af Smedej ern
eller Staal, viser Fig. 90; den bruges til Skrueakslen paa Damp-
skibe. Vinklen « er her lille, men variabel paa Grund af, at
Skibet ikke er ganske stivt.
En særegen Kobling, der, ligesom Universalkoblingen, til-
steder, at Akslerne danne en Vinkel med hinanden er Mannes-
mann’s Kobling. Fig. 91 viser den skematisk. Hver af de
2 Aksler a og b har 2 Arme; disse Arme danne alle ligestore
Vinkler med Midtlinierne af den Aksel, hvorpaa de sidde.
Under Omdrejningen trykke Armene 2 og 2 mod hinanden og
overføre derved Bevægelsen. Armene beskrive ialt 2 kongruente
Kegleflader, én om hver af Akslerne som Midtlinie; disse
Kegleflader skjære hinanden i et Keglesnit, og dette er det
geometriske Sted for Røringspunkterne. Figuren viser, at der
sker en Glidning af Armene paa hinanden, naar Akslerne ikke
ligge i Flugt, idet Røringspunktet i har sin største og i s2
sin mindste Afstand fra Keglernes Toppunkter.
En Fordel ved denne Kobling er, at den er fri for Universal -
koblingens Uregelmæssighed, saa at en konstant Hastighed af