Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
74 som A og B‘, eller man kan endelig have sidste Aksel efter en hvilkensomhelst Frembringer i Keglefladen, som frem- kommer ved Omdrejning af B om C’s Midtlinie, naar kun Gaflerne sættes efter de ovenfor angivne Begler. De i Fig. 87—90 viste Former af Universalkoblinger ville let forstaaes. Fig. 87 viser en Kobling som finder Anvendelse ved Landbrugsmaskiner o. ]gn. Figuren har Korset støbt med 2 Huller ti] Bolte, som gaa helt igjennem. Disse Bolte kunne ikke ligge i samme Plan, men maa forsættes et Stykke lig Bolte- tykkelsen for hinanden. Herved indkommer en Uregelmæssighed, idet Akslernes Midtlinier under Bevægelsen forskyde sig lidt i Forhold til hinanden. Begge Formerne Fig. 87 og 88 ere i M Grad urunde og have ofte givet Anledning til l lykkestil- fælde; de maa nu ikke benyttes her i Landet utildækkede. Formen Fig. <89 kan derimod gjøres helt glat udvendig. Gaf- lerne ere her støbte i ét med Tapperne, og istedetfor Korset er der en Ring, samlet af 2 Halvdele og omsluttende alle 4 Tapper. Metrikker og Boltehoveder til Bingens Samling maa naturligvis ikke være fremspringende. En lignende Form, men i kraftigere og. mindre simpel Udførelse samt helt af Smedej ern eller Staal, viser Fig. 90; den bruges til Skrueakslen paa Damp- skibe. Vinklen « er her lille, men variabel paa Grund af, at Skibet ikke er ganske stivt. En særegen Kobling, der, ligesom Universalkoblingen, til- steder, at Akslerne danne en Vinkel med hinanden er Mannes- mann’s Kobling. Fig. 91 viser den skematisk. Hver af de 2 Aksler a og b har 2 Arme; disse Arme danne alle ligestore Vinkler med Midtlinierne af den Aksel, hvorpaa de sidde. Under Omdrejningen trykke Armene 2 og 2 mod hinanden og overføre derved Bevægelsen. Armene beskrive ialt 2 kongruente Kegleflader, én om hver af Akslerne som Midtlinie; disse Kegleflader skjære hinanden i et Keglesnit, og dette er det geometriske Sted for Røringspunkterne. Figuren viser, at der sker en Glidning af Armene paa hinanden, naar Akslerne ikke ligge i Flugt, idet Røringspunktet i har sin største og i s2 sin mindste Afstand fra Keglernes Toppunkter. En Fordel ved denne Kobling er, at den er fri for Universal - koblingens Uregelmæssighed, saa at en konstant Hastighed af