Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
76 vil man forstaa, at Udrykningen lettes ved at gjwe Radius stor. En anden Maade at lette Udrykningen paa bestaar i at stille de trykkende Tandflader noget skaat, som vist Fig. 94, dog maa Vinklen med Frembringeren kun være lille, f. Eks. 3°, da ellers Koblingen kunde udlese sig selv, hvilket absolut vilde ske, naar Vinklen blev større end Friktionsvinklen. Antallet at Lænder i en Pandkobling varierer fra noglø faa til særdeles mange.. Jo flere Tænder, der findes, desto be- sterntere sker naturligvis Indrykningen. Med Koblingen Fio-, 92 vil saaledes den drivende Aksel efter Indrykningsøjeblikket kunne dreje sig indtil | Omdrejning, før den drevne Aksel tages med. Ved alle Tandkoblinger bliver den drevne Aksel, naar Indrykningen sker, uden at Maskineriet er standset, pludselig sat igang med sam me Hastighed som den drivende Aksel. Der sker altsaa et Stod, der virker saa stærkt dels paa Tæn- derne og dels paa Aksler o. dsl., at der derved nmiddes det føl stillestaaende Maskineri den til Hastighoden svarsndø levende Kraft. Da dette Stod i Igangsætningsøjeblikket forøger Delenes Paavirkning langt udover, hvad der svarer til den normale Gang, tor Indrykning af Tandkoblinger kun undtagelsesvis ske under Gangen, nemlig kun, naar det derved igangsatte Maskineri indeholder meget ringe Masse, og Hastigheden ligeledes kun er ringe. Ellers bruges ß) Friktionskoblinger. Disse tilvejebringe Forbindelsen ved Hjælp af den Friktion, som opstaar, idet 2 Koblingsdele presses .imod Maanden med et vist Tryk. Døn drevne Aksel vil her ikke pludselig gaa igang med et Stod, naar Indryk- ningen af Koblingen sker, men den vil lidt efter lidt akcelereres af en Kraft = Friktionen mellem Koblingsdelene, og disse ville glide paa hinanden, indtil den fulde Hastighed er naaet. Foruden at tjene som Middel til lempelig Igangsætning bruges Friktionskoblinger ogsaa i visse Tilfælde som Sikker- hedsforanstaltninger til at sætte en Grændse for Størrelsen af døt Momoiit, der kan komme til a,t virke paa Maskinelle^ ..dersom Modstanden bliver uformodet stør. Form og Indretning af Friktionskoblingerne varieres meget.