Maskinlære

79 Ved Koblinger, som ofte bruges, f. Eks. paa Spil, hvor der idelig sker Ind- og Udrykning, belægges ofte den ene af Keg- lerne med Træ (Pokkenholt). Idet der saa tillige smøres, kan g man regne = ca. 0.12 og tage = 7°. Træet bor lægges paa den konkave KeglftHafla. 1 mod- sat Fald vil nemlig den ydre Kegle opvarmes og udvide sig under Igangsætningen og siden ved Afkjolingen klemme stærkere end .ønskeligt. ( * Den af (47) beregnede Værdi af P er dog i Reglen starre end den, der virkelig behøves, saa man er paa den sikre Side. Formlen er nemlig udledet, som om Keglerne i stillestaaende Tilstand pressedes sammen, thi kun da vil Friktionen uN efter Frembringerne (Fig. 97 a) fremtræde med sin fulde Værdi. I Virkeligheden ville de ved at glide paa hinanden under Ind- rykningen efterhaanden arbejde sig helt sammen, uden at hin- Ü dres af Friktionen, saa Leddet <z7Vcos-^ muligvis tør udelades og Formlen (47) bliver derved: . Ü sin -x . p = Q-------“ ...............(47 a) * P Fig. 96 vil let forstaaes uden nærmere Forklaring. 1 Fig- 95 og 96 skete Ind- og Udrykningen ved at til- vejebringe og ophæve Trykket mellem FriktionsHaderne. Dette er den simpleste Maade, men Friktionskoblinger kunne ogsaa indrettes saaledes, at Fladerne, mellem hvilke Friktionen frem- kaldes^jüidio- holdes sammenspændte, hvad enten Koblingen virker eller ikke. Ind- og Udrykning opnaaes da saaledes, at kun den ene Koblingsdel er fastkilet paa sin Aksel, medens den anden kan forbindes med sin Aksel eller skilles derfra ved en Art Tandkobling. Fig. 98 viser som Eksempel herpaa Lohmann & Stolterfoth’s Kobling. Friktionsfladerne ere Kegleflader paa Stykkerne a og 6, hvoraf a er fastkilet paa Akslen /l, medens b bærer Spærhager c, der, naar Koblingen er i Virk- somlied, indgribe i Tænder paa Stykket d, der er fastkilet paa Akslen B. Friktionen mellem Keglefladerne frembringes