Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
ved at spænde Hingen e ind mod b. Under Møttrikkerne
ligge Gummiskiver, som ved at give nogen Elasticitet holde
Trykket temmelig konstant. Udløsningen af Koblingen sker
ved at løfte Spærhagerne ved Hjælp af de dermed forbundne
Arme c‘ op fra Tænderne. Hertil tjener Muffen /, som
kan flyttes frem og tilbage, men som ikke deltager i Omdrej-
ningen. Muffen flyttes ved en Gaffel, der tager fat i Tappene
t. Føres Muffen henimod d, vil den med sin ovale Del kunne
komme ind under Armene c1 paa Spærhagerne, og idet Kob-
lingen drejer sig videre en kvart Omgang, løftes disse Arme
af Ovalen, indti] den store Akse kommer for, saa kan Muffen
skydes helt ind, og Armene hvile da paa dens cirkulære Del.
I denne Stilling er Koblingen udløst. Rykkes Muffen tilbage,
blive Spærhagerne udløste, og en Spiralfjeder, g, om deres
Aksler drejer dem ned igjen i Indgribning med Tænderne.
h er en Smørebeholder, der holder Keglefiaderne smurte; i er
en lille Klokke, der angiver, naar der sker Glidning mellem
Keglefiaderne, idet der slaaes et Slag paa Klokken, hver Gang
den ene Koblingsdel har gjort en Omgang mere end den anden.
Klokken skal altsaa lyde under Igangsætningen, men hvis den
lyder under Gangen, er det Tegn paa, at Friktionen er util-
strækkelig. Ved Paaskruning af Pladen k bliver Koblingen hel
rund og glat udvendig. Oftest tages B som den drivende, A
som den dreyne Aksel; Keglerne staa da stille, naar Koblingen
er udlost. * '
Istedetfor Keglefiaderne ved de hidtil beskrevne Koblinger
kunde man tænke sig anbragt 2 plane cirkulære Skiver, en
paa hver Aksel. Presses disse Skiver imod hinanden med et
saadant Tryk, P, i Aksens Retning, at en Modstand Q paa
Skivernes Middelradius kan overvindes, maa
P = _
Dette vilde dog sædvanlig give en meget stor Værdi af P,
men hvis der istedetfor kun 2 Skiver anbringes et helt System,
hveranden paa den ene og hveranden paa den anden Aksel,
og det hele System presses sammen med Kraften P, saa vil
der paa hvert Fladepar, som presses imod hinanden, frem-
komme en Friktion gP. Er der nu m Skiver paa den ene