Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
80 ved at spænde Hingen e ind mod b. Under Møttrikkerne ligge Gummiskiver, som ved at give nogen Elasticitet holde Trykket temmelig konstant. Udløsningen af Koblingen sker ved at løfte Spærhagerne ved Hjælp af de dermed forbundne Arme c‘ op fra Tænderne. Hertil tjener Muffen /, som kan flyttes frem og tilbage, men som ikke deltager i Omdrej- ningen. Muffen flyttes ved en Gaffel, der tager fat i Tappene t. Føres Muffen henimod d, vil den med sin ovale Del kunne komme ind under Armene c1 paa Spærhagerne, og idet Kob- lingen drejer sig videre en kvart Omgang, løftes disse Arme af Ovalen, indti] den store Akse kommer for, saa kan Muffen skydes helt ind, og Armene hvile da paa dens cirkulære Del. I denne Stilling er Koblingen udløst. Rykkes Muffen tilbage, blive Spærhagerne udløste, og en Spiralfjeder, g, om deres Aksler drejer dem ned igjen i Indgribning med Tænderne. h er en Smørebeholder, der holder Keglefiaderne smurte; i er en lille Klokke, der angiver, naar der sker Glidning mellem Keglefiaderne, idet der slaaes et Slag paa Klokken, hver Gang den ene Koblingsdel har gjort en Omgang mere end den anden. Klokken skal altsaa lyde under Igangsætningen, men hvis den lyder under Gangen, er det Tegn paa, at Friktionen er util- strækkelig. Ved Paaskruning af Pladen k bliver Koblingen hel rund og glat udvendig. Oftest tages B som den drivende, A som den dreyne Aksel; Keglerne staa da stille, naar Koblingen er udlost. * ' Istedetfor Keglefiaderne ved de hidtil beskrevne Koblinger kunde man tænke sig anbragt 2 plane cirkulære Skiver, en paa hver Aksel. Presses disse Skiver imod hinanden med et saadant Tryk, P, i Aksens Retning, at en Modstand Q paa Skivernes Middelradius kan overvindes, maa P = _ Dette vilde dog sædvanlig give en meget stor Værdi af P, men hvis der istedetfor kun 2 Skiver anbringes et helt System, hveranden paa den ene og hveranden paa den anden Aksel, og det hele System presses sammen med Kraften P, saa vil der paa hvert Fladepar, som presses imod hinanden, frem- komme en Friktion gP. Er der nu m Skiver paa den ene