Undersøgelser Over Tilvirkning Af Trævarer
Første beretning om forstlige iagttagelser, undersøgelser og forsøg
Forfatter: A. Oppermann
År: 1898
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 49
UDK: 674
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledning.
Udgifterne ved Arbejdet er afholdt af Den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskoles Forsøgskonto, men desuden er det blevet støttet
ved Imødekommenhed fra flere Skovbrugere og Fabrikanter; da
enkelte har ønsket ikke at blive nævnte ved Navn, har jeg valgt
at lade dem alle forblive unævnte. Den største Del af Under-
søgelserne er udførte af mig personlig, og jeg har da i Regelen
selv foretaget alle Vejninger, Maalinger og Tællinger; ved Nr. 5,
15, 51, 70 er dette Arbejde dog udført af andre. Følgende Under-
søgelser er udførte efter min Anvisning af forskellige Forstkandidater:
Nr. 1—5 af O. G. T. Holm, Nr. 6—10 samt 40—44 af C. A.
Hansen, Nr. 64—66 af R. T. Wellendorf og Nr. 67 af A.
Hol ten; nogle Beregninger er udførte af C. Weismann.
Undersøgelserne omfatter vore fire vigtigste Gavntræer: Bøg,
Eg, Ask og Rødgran, og Resultaterne fremtræder vistnok mest
overskueligt, naar de ordnes efter Træart.
BØG
saves i stor Mængde op til Bødkertræ, Vogntræ, Møbeltræ og
Redskabstræ, og det Materiale, der anvendes, er dels Kævler, som
da først skæres til Planker, dels Favneved aflagt paa en efter
Anvendelsen særlig afpasset Længde eller som sædvanlig 24—25
Tmr. langt.
Bødkertræ skæres af Favneved, aflagt paa almindelig Længde,
Bundstykker dog undertiden af længere Træ. Det skal helst være
ret og retvokset samt saa frit for Knaster og rød Kerne som
muligt; dog gælder disse Fordringer kun de ydre Vedlag, da et
større eller mindre Marvstykke skæres fra. Ved Stavskæringen
klodses Træet først op til firsidede Prismer af Stavernes Længde
og Bredde, hvorpaa man skærer de enkelte Staver, der helst skal
vise Spejl paa Fladen, ud med Baandsav, Rundsav eller Tøndesav.
Medens Tværsnittet i de to første Tilfælde er rektangulært, dannes
dets Bredsider, naar man anvender Tøndesav, af to parallele
Cirkelbuer med samme Krumningsradius som Fustagens Tværsnit.
Rundsaven giver i Regelen mere Savsmuld end Baandsaven;
Tøndesaven giver ogsaa en stor Mængde Savsmuld, men til Gen-
gæld kan Staverne her skæres tyndere ud, da de ikke kræver saa
megen Afretning som de, der har plane Flader. Bundstykkerne,