Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: A.N. Ørsted

År: 1867

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000106

Coneursafhandling ved Concurrencen om Docentposten i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
10 brugte man en Tid lang at lede Salpeterundersyre og Salpeter- syrling, fremstillede ved Salpetersyrens Indvirkning paa Me- lasse, Stivelse eller andre, lignende organiske Stoffer, directe ind i Blykamrene, idet den derved dannede Oxalsyre skulde dække den forøgede Udgift ved de dyrere Materialer; men det kunde ikke betale sig og opgaves snart. Man har ogsaa anvendt og anvender endnu paa flere Steder Salpetersyre i Kamrene. Men ligesom man ved det svovlgivende Materiale har indført Besparelser ved Anvendelsen af de priisbiliigere Svovl- metaller, saaledes har man ogsaa i den nyere Tid erstattet Salpetret, det vil sige, det salpetersure Kali ved salpetersuurt Natron, det saakaldte Chilisalpeter, et Navn, der tillige be- tegner dets Findested. Dette har man gjort ikke alene paa Grund af, at Kalisalpetret, som i enkelte Fabrikationer, f. Ex. i Krudtfabrikationen, ikke kan træde istedetfor Natronsal- petret, er dyrere, men ogsaa fordi dette sidste til Frem- stilling af Salpetersyre af anden Grund er fordeelagtigere, idet 100 S Natronsalpeter kan give 12 ft Salpetersyre (NOsHO) mere end 100 it Kalisalpeter; dog maa bemær- kes, at det ogsaa fordrer 20 Svovlsyre (8O3HO) mere; men disse opveies rigeligt ved det større Udbytte af Sal- petersyre. Ovnene til Forbrændingen af Svovl ere af forskjellig Construction; undertiden bestaae de af to parallele Mure, der forneden ved murede Buer ere forbundne; ovenover disse, c. 2*/2 Fod fra Jorden, er der anbragt en stærk Jern- plade, der danner Bunden af Ovnen. Loftet og de to Ende- flader bestaae ligeledes af Jernplader; ved c. 4 Tommer høie Jernskinner, parallele med Sidemurene, er Bunden deelt i 3—6 Afdelinger, og til hver af disse svarer en Aabning i den ene Endeplade, som kan lukkes ved et Jernlaag. 1 Niveau med Bunden er der anbragt Trækhuller til at regu- lere Forbrændingen, og fra Overpladen i Ovnen leder et