Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

11 vidt Rør ind i Blykamrene. Istedetfor en saadan Ovn med flere Afdelingei’ brugtes ogsaa flere enkelte Ovne, under- tiden byggede heelt af ildfaste Steen og Leer eller med en Jernplade som Bund, undertiden heelt af Støbejern med enkelte eller dobbelte Vægge. Ovnen maa være forsynet med Aabninger, hvorved Trækket nøie kan reguleres, og Jerngryder med Salpeter og Svovlsyre sættes i Reglen ind mellem det brændende Svovl. Til Forbrændingen af Svovlkiis har man anvendt Schachtovne af 7—12 Fods Høide; men i de fleste Fabriker bruges nu de saakaldte Kilns. Ovnen er indvendigt i Form af en omvendt, fiirsidet, afstumpet Pyramide, som er forsynet med Rist, der ligger lidt lavere end Overkanten af Aabningen til Askehullet; desuden er der to Aabninger, der kun lukkes op, naar det er nødvendigt, en i den øvre Deel til Indbringelsen af Svovlkisen, og en anden omtrent midt mellem denne og Askehullet, for at man med en Jern- stang kan hjælpe til Nedsynkningen af Svovlkisen; ligeoverfor den øverste Aabning gaaer en Canal ind til et lille lavt Rum, hvor Jerngryder med Salpeter og. Svovlsyre ere an- bragte og ved Varmen fra det brændende Svovl blive op- hedede. Dette Rum er fælles for 2 modsat stillede Ovne. Høiden af det brændende Lag af Svovlkiis er høist 5 Fod, en større Høide har Erfaringen forkastet. Riststængerne kunne mangle og Bunden af Ovnen altsaa være heel, saa at Luften kun kan trænge igjennem den i dennes Niveau anbragte Aabning fra Askehullet. Undertiden bruges lig- nende Ovne, hvis Bund er lukket med en Rist, som bestaaer af fiirkantede Jernstænger, der kunne dreies om deres Axe. De ligge med en af Kanterne opad, hvorved Aabningerne mellem Riststængerne ere mindst; kun for at give Plads for Udtagning af den forbrændte Svovlkiis dreies de saaledes, at en af Fladerne ligge opad, og Aabningerne altsaa blive størst. Askehullet holdes lukket, og Trækket