Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

beskedne Virksomheder (ler startedes, og Virksomheder, der kun fremstil- lede mindre komplicerede Maskiner. De paagældende manglede den teore- tiske Uddannelse, der var nødvendig for med Held al give sig i Lag med større Opgaver. Det er da ogsaa ret betegnende, al hvad der fra Tiden før Fyrrerne kan henføres under Begrebel Maskinindustri nærmest har været en Slags Appen- dix til Jærnstøberierne. Efterhaanden som de paapegede Forhold udviklede sig, naaede Maskinindustrien dog større Selvstændighed, den kom op paa Siden af Jærnstøberierne og tog sluttelig Teten, saaledes at Jærnstøberierne fra at være Hovedvirksomheden kom til al staa i anden Række. De første Vidnesbyrd om begyndende Industri af den Arl træffer vi i Slut- ningen af det 18de Aarhiindrede, paa hvilkel Tidspunkt der i Kjøbenhavn fandtes nogle faa og lidet betydende Jærnstøberier. Staten havde tidlig, dog uden Held, søgt al faa en Maskinfabrikation i Gang, og i de følgende Aar ydede den Bistand til Forsøg i samme Retning. Ser man imidlertid hen til, at Ledelsen af saadanne Virksomheder snart overdroges til en Bomulds- fabrikant, snart til en Snedker, i bedste Tilfælde til en Kunstsmed eller en fremmed »Mekanikus«, vil det ikke forbavse, at Resultaterne ikke blev store. Til Belysning heraf skal vi fremdrage nogle Eksempler. I 1775 udvidedes Thomas Potters Jærnstøberi med Regeringens Støtte til ogsaa at omfatte Fabrikation af Skibskabysser, Sæbekedler m. m., og da Kunstsmed Dey opfandt nogle Heglemaskiner, som fandtes gode, ydedes der ham i 1786 betydelige Subsidier, saaledes at han efter en Del Genvordig- heder fik oparbejdet en Forretning. Fra samme Periode skriver sig ogsaa del senere bekendte Gamst’s Metalstøberi, der i 1785 anlagdes som Jærnstø- beri af Brødrene Gamst fra Kolding. I 1798 anlægges endvidere med Regeringens Støtte lo Maskinfabriker, af hvilke den ene først lededes af Bomuldsfabrikens tidligere Bestyrer Norberg og, da denne i 1806 var gaaet fallit, af en Snedker Krebs, for hvis Uddan- nelse i Faget Regeringen siden 1800 aarlig havde betalt Norberg 75 Rdl. 1 Spidsen for det andet Værksted sattes en Mekanikus John Smith, der i 1797 paa Statens Bekostning havde studeret i England, og som nu fik 6000 Rdl. til at indrette siff el Værksted i St. Pederstræde. o En Virksomhed af større Betydning udfoldede endelig Henrik Plötz, som, efter i 31 Aar at have arbejdet i Schweiz, i 1801 oprettede el Værksted paa Blaagaard, til hvis Etablering Staten foruden anseelige Tilskud ydede ham el Laan paa 5000 Rdl. Plötz, der siden flyttede til St. Annæ Plads, an- 14 ................. mm-— 7 --- ~ ~