Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

saas som en dygtig Mekaniker, og ved den første danske Industriudstilling, der i 1810 arrangeredes i »Kongens Klub« af »Selskabet for indenlandsk Kunstflid«, anmeldte »denne Kunstner« adskillige Maskiner, som Selskabet dog ikke turde modtage, »fordi de ved Forevisning af andre end ham selv, lel kunde beskadiges«. I det store og hele svarede Regeringens Bestræbelser for at ophjælpe Industrien ikke Regning, og da den finansielle Nedgangsperiode ved del nye Aarhund redes Begyndelse indtraadte, da Understøttelserne ophørte og de mange Indførselsforbud hævedes, lammedes ogsaa den begyndende Maskinindustri ganske. I de Udstillinger, »Selskabet for indenlandsk Kunstflid« arrangerede fra 1810 til 1818, afspejlede Industrien — hvis man overhovedel kan tale om en saadan — sig i al sin Afmagt. Del var jævn god Husflid, man fik al se, og Udstillernes Antal var rent forsvindende, saaledes i 1810 kun 66 med 152 Numre. Blandt disse fandtes endog kun to danske Fabriker. Del er udelukkende Haandværkernaviie, man erindrer fra den Tid, saa- som Ankersmed HansCaspersen, der i 1803anlaede etSmederi o« Melalstø- beri paa Krøyers Plads, Henrik Gamst, en Søn af en af førnævnte to Brødre G., og Kleinsmedemester Sghæbel, hvis Forretning grundlagdes 1819. Jærnstøberiet var saa at sige den eneste Industrigren, der havde Frem- gang under de forandrede Forhold; dette skyldes den Omstændighed, at Norge tidligere væsenligst havde forsynet Danmark med Støbegods. Nu søgte man at udnytte de ved Norges Adskillelse gennem en ny Indførsels- told skabte Konjunkturer; Jærnstøberivirksomheden fandt Fodfæste, saa- ledes, at medens der ved Aarhundredets Begyndelse kun fandtes et lille Støberi i Kjøbenhavn, var disses Antal i 1830 naaet op til 5, i 1847 til 16. M. A. Heegaards anlagdes i 1828, P. F. Lundes i 1820. For Industriens Udvikling blev naturligvis Dampmaskinens Indførelse af indgribende Betydning, men det log lang Tid, før man lærte at skatte dens Værd. Som andetsteds omtalt havde Regeringen omkring 1790 an- skaffet sig en Dampmaskine fra England, men da den viste sig ubrugelig, svækkedes Tilliden til den, og først 31 Aar efter dristede Drewsen paa Strandmøllen sig til at forny Forsøget. Hvor liden Til Iro man havde til disse nymodens Indretninger, vil ses deraf, at selv Drewsen, der i Virkelig- heden paa del Omraade var Foregangsmanden, og senere købte sig en ny Maskine paa 20 HK., i 1826 slutter en lille Afhandling: »Sammenligning mellem Vand-, Vind-, Damp- og Hestekraft« paa følgende Maade: »For mig