Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 155
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
91
Paa en Del Stationer findes der primitive Garderober, som betjenes af de stedlige
Rengøringskoner, der have Indtægterne for Opbevaring af Garderobesager mod at udføre
Rengøring for ringe Vederlag.
Foruden de egentlige Garderober findes 7 Steder opført Cyklestalde paa Stats-
banernes Grund ved Stationer dels i Forbindelse med Garderober, dels uden at være
knyttede til saadanne. Ejerne af disse Stalde svare ingen egentlig Afgift til Statsbanerne,
og kun to Steder svares der endog blot Arealleje.
De foreliggende Oplysninger tyde paa, at der fra Statsbanernes Side er skænket
de herhen hørende Forhold for ringe Opmærksomhed. Baade af Hensyn til de rejsende
og af Hensyn til Statskassen er det ønskeligt, at Garderobeforholdene i hvert Fald ved
alle større Statsbanestationer ordnes paa rationel Maade, og at der saa vidt muligt alle
saadanne Steder — foruden Areal- eller Husleje efter Forholdene — søges opnaaet pas-
sende aarlige Afgifter til Statsbanerne af Garderobevirksomhederne. Det skulde synes
utænkeligt, at der ikke — for blot at nævne ganske enkelte Steder — f. Eks. i Aarhus
og Aalborg skulde kunne opnaas ret gode Afgifter af Garderober paa Statsbanernes der-
værende Stationer.
4. Statsbanernes Depoter for glemte Sager.
Politilov for Statsbanerne af 11. Maj 1897 indeholder i § 20 bl. a. saalydende
Bestemmelse:
»Glemte eller tabte Genstande, der findes i Statsbanedriftens Befordringsmidler
eller i dens Lokaler, der ere bestemte til Afbenyttelse for rejsende, skulle tilbagegives
Ejeren, naar han kendes eller kan opspørges; i modsat Fald skulle Statsbanerne opbevare
dem i 3 Maaneder og derefter fremlyse dem i Berlingske Tidende.
Indløses Sagerne ikke inden 1 Maaned efter Fremlysningen, kunne de sælges ved
offentlig Auktion, der afholdes af Statsbanerne uden Auktionsdirektørens Mellemkomst.
Overskuddet af Auktionen med Fradrag af mulig paaløbende Fragt og Oplagspenge
tilfalder de for Statsbanedriftens Personale oprettede Sygekasser efter Ministerens nær-
mere Bestemmelse«.
Til Opfyldelse af Paabudet om midlertidig Opbevaring af de glemte og tabte
Genstande, som ikke straks fordres udleverede, er der paa Statsbanernes Stationer i Kø-
benhavn og i Aarhus oprettet Depoter for de ommeldte Genstande. I øvrigt er Forholdet
ordnet saaledes, at Ejerne af de tabte eller glemte Ting, naar de i rette Tid henvende
sig i vedkommende Depot, faa Genstandene udleverede uden nogen Afgift, ligesom Tele-
grammer vedrørende Genstandene befordres frit af Statsbanernes Stationer. Sendes
Genstandene derimod efter Ejerens Begæring enten fra Depotet eller fra Findestationen
til den paagældende, sker Forsendelsen som Ilgods efter den derfor fastsatte Takst, med
mindre anden Befordringsmaade er forlangt; i saa Fald sker den efter den for saadan
Befordring almindeligt gældende Takst. Ifølge Oplysninger, som Udvalget underhaanden
har indhentet, kan Antallet af glemte Genstande, som indkomme til Statsbanernes De-
poter, anslaas til 20 à 30,000 Stkr. aarlig, hvoraf kun ca. x/3 begæres udleverede, medens