Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

93 paa Statsbanernes Stationer, Færger og Skibe ikke drives af Banerne selv, men af Fag- folk, som overtage Driften for egen Regning og — kun med ganske enkelte Undtagelser — svare en aarlig Afgift af Virksomheden til Statsbanerne. Endvidere oplyses, at ledige Restaurationer udbydes offentligt og overdrages til den højst bydende, for saa vidt denne anses for at have de fornødne Kvalifikationer. Hvert 5te Aar foretages en almindelig Regulering af Lejeafgifterne, idet disse forhøjes, hvor det skønnes at kunne lade sig gøre. Til Hjælp ved Bedømmelsen heraf er det i nyere Kontrakter paalagt Restauratørerne aarlig at opgive Statsbanerne Størrelsen af Bruttoomsætningen i vedkommende Restauration. Med Skrivelsen er fulgt en Fortegnelse over samtlige Restaurationer med An- givelse af de Afgifter, som svares af disse. Endvidere er medfulgt Aftryk af de gældende Priskuranter for Levering af Spise- og Drikkevarer i Restaurationerne henholdsvis til rejsende og til Tjenestemænd ved Statsbanerne, Post- og Toldvæsenet. Paa det saaledes tilvejebragte Grundlag skal man om de herhen hørende Forhold udtale følgende: Medens Restaurationsforholdene ved Statsbanerne i disses første Aar ret naturligt kun spillede en ringe Rolle og saaledes ikke i Begyndelsen bleve Genstand for en syste- matisk Ordning, maa det erkendes, at disse Forhold efterhaanden have naaet en saadan Betydning, at en heldig Ordning vil være af virkelig stor Interesse baade for Publikum og for Statsbanernes Økonomi, idet de Lejesummer, der nu kunne opnaas, maa siges at være ret betydelige. Det, der bør tilstræbes, er i første Række Varetagelsen af Publikums Interesse. Hensynet hertil medfører, at Lejeafgifterne ikke maa sættes saa højt, at Lejerne for at kunne opfylde de paatagne Forpligtelser nødes ti] at udpine Forretningen eller med andre Ord bringes til at søge Gevinst ved at servere mindre gode Varer og at give knebent Maal. Ved Siden heraf maa det kræves, at Statsbanerne faa saa høj en Lejeafgift, som kan anses for opnaaelig, naar førstnævnte Hensyn skal ske Fyldest. Det kan neppe være Tvivl underkastet, at saavel Statsbanerne som Publikum staar sig bedst ved, at Restauratørerne ere økonomisk velstillede, idet de, naar dette er Tilfældet, paa mest fyldestgørende Maade ville kunne opfylde den dobbelte Opgave: For- svarlig Betjening af Publikum og Betaling af en passende Leje; men Udvalget skønner ikke, at Statsbanernes Administration er paa den rette Vej, naar man, som sket i de senere Aar, udbyder ledige Restaurationer uden at angive den Lejesum, der forlanges, men lader de lysthavende byde som ved en Auktion. Ved den her angivne Fremgangsmaade opnaa Statsbanerne sikkert i Øjeblikket en større Indtægt, men det maa vel erindres, at de solide Lejere ikke let faa Fortrinet i den paa saadan Maade fremkaldte Konkurrence, og der haves fra den seneste Tid Eksempler paa, at de antagne Bud ikke i Længden kunne holdes. Efter Udvalgets Formening bør Administrationen drage Omsorg for at faa de bedste Mænd til de paa- gældende Stillinger, selv om de ikke netop straks kunne tilbyde saa høj en Leje, som de usolide Lejere, der ikke have noget at risikere ved at gøre urimelige Bud. Paa samme Tid som Administrationen saaledes formentlig ved NybesætteLse i særlig Grad tager Hensyn til Ønsket om at opnaa den højeste Indtægt, har Udvalget faaet Indtryk af, at der rundt om i Landet findes Restaurationer, der af den ene eller anden Grund ikke give Stats- banerne et passende Udbytte. Kort sagt, man savner paa det her omhandlede Omraade nogen Ensartethed i Fremgangsmaaden. Fra en Kreds af Restauratører ved Statsbanerne har Udvalget modtaget den som Bilag 44 trykte Henvendelse. Naar det i denne siges, at den fremkommer efter Op- Bilag 44