Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

94 fordring fra Udvalget, skal hertil dog bemærkes, at Opfordringen, fremkom som Følge af et Foretræde, nogle af Restauratørerne efter Ønske havde hos vedkommende Under- udvalg, der ansaa det for rigtigst, at de ved denne Lejlighed faldne Udtalelser gaves en mere bestemt Form. Udvalget kan i Henhold til det foran anførte ganske tiltræde det af Restaura- tørerne udtalte Ønske om, at den auktionsmæssige Udbydelse af ledige Restaurationer bortfalder. Derimod kan man ikke anbefale, at Lejeafgiften fremtidig udelukkende sættes procentvis af Bruttoomsætningen. En saadan ensartet Afgift er formentlig af flere Grunde uanvendelig. Det vil saaledes være urimeligt at forlange samme procentvise Afgift af den Omsætning, der fremkommer ved Salg til nedsatte Priser og den, der skriver sig fra Salg til almindelige Priser; men heller ikke de forskellige Varesorter eller Varegrupper ville uden videre kunne bære samme Afgift, idet Fortjenesten paa de fleste Spisevarer er særdeles ringe, paa samme Tid som Salget af Drikkevarer procentvis giver en meget høj Avance. Endelig ere For- holdene ved Restaurationerne saa forskellige, at det ikke vilde gaa an at sætte en even- tuel Procentafgift ens for alle. De nødvendige Driftsudgifter kunne paa een Station paa Grund af særlige Forhold være ikke lidet højere end ved en anden og derved bevirke, at den Begyndelsesprocent, der kan være rimelig for den første, bliver det modsatte for den anden. Udvalget tør dog ikke ganske forkaste Anvendelsen af procentvis Leje- betaling, men maa holde paa, at den kun. bruges i Forbindelse med en fast Minimums- afgift og fastsættes for hvert enkelt Tilfælde efter nærmere Undersøgelse af de særlige Forhold. Efter Udvalgets Formening ville de større Bedrifter være bedst egnede til Be- nyttelse af procentvis Afgift. Medens Udvalget ikke kan tiltræde Restauratørernes Henstilling om, at en af disse vælges til at være Statsbanernes Ledelse behjælpelig ved Besættelse af ledige Re- staurationer, maa man dog anse det for ønskeligt, at der om fornødent benyttes nogen sagkyndig Vejledning, navnlig naar det gælder større Restaurationer. I denne For- bindelse mener man at burde henlede Opmærksomheden paa Betydningen af, at der føres et virkelig sagkyndigt Tilsyn med de af Statsbanernes Restaurationer, der i særlig Grad kunne vente at blive besøgte af Udlændinge. Det er paa ingen Maade ligegyldigt, hvilket Indtryk fremmede Rejsende faa af danske Restaurationsforhold. Her skal nævnes Restaurationerne paa Københavns Personbanegaard, Fredericia og Esbjerg Stationer samt Færgerestaurationerne. Det maa sikkert indrømmes, at Præstationerne paa enkelte Steder stundom kunne give Anledning til berettiget Klage, der rimeligvis kunde undgaas, dersom man etablerede et regelmæssigt Tilsyn, der ikke alene skulde være kontrollerende, men ogsaa vejledende. Et saadant Tilsyn vilde næppe koste meget, ja vel endog indirekte kunne svare Regning. Efter de nu gældende Bestemmelser er der tillagt Statsbanernes Personale samt visse Post- og Toldfunktionærer Ret til at kræve lavere Priser for Ydelser, der præsteres af Jernbanerestaurationerne. Den Restauratørerne saaledes paalagte Forpligtelse maatte der i høj Grad regnes med, dersom man gik over til en procentvis ansat Lejeafgift, da Bor- holdet er det, at disse nedsatte Priser for enkelte Varers Vedkommende ere satte saa lavt, at Levering af saadanne er tabbringende; men bortset fra, at Salg til de nedsatte Priser under alle Omstændigheder bidrager til at formindske Statsbanernes Indtægter ved Udlejning af Restaurationerne, er der adskilligt, der taler for, at man bør ind- skrænke Omfanget af Personalets Rettigheder og Restauratørernes Forpligtelser ikke ube- tydeligt. Hensigten med at give Personalet Adgang til billig Servering af Mad og Drikke har sagtens været at gøre dem Fraværelsen fra Hjemmet saa lidt trykkende i økonomisk Henseende som muligt, og Foranstaltningen er for saa vidt ganske forsvarlig, navnlig