Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 155
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Med Hensyn til Svellerne, der nu altid imprægneres, henstilles det til Overvejelse,
om det ikke vilde være rigtigt at gaa over til en noget sværere Type end den nu anvendte.
Hvad angaar Vedligeholdelsen af Banernes Bygninger er det overfor Udvalget
oplyst, at Forholdet nu i Almindelighed ordnes saaledes, at enkelte Haandværkere tage
en længere Banestrækning i Entreprise, hvilket medfører, at en Del Reparationsarbejder
paa vedkommende Stræknings Bygninger komme til Udførelse paa uheldige Aarstider,
og at der nogle Steder udføres overflødige Reparationsarbejder. Naturligvis bør slige
Urimeligheder undgaas, og det er sandsynligt, at man i en Del Tilfælde vil have Fordel
af at benytte de stedlige Haandværkere.
2. Banernes Udgifter tilj Vedligeholdelse af Hegn og Bevogtning
af Overkørsler.
Den langt overvejende Del af Statens Jernbaner ere indhegnede og forsynede
med Lukkeindretninger ved Vej overkørslerne, hvorhos der ved disse Overkørsler er
etableret Bevogtning. Til Vedligeholdelse af Hegnene m. v. og til Bevogtningen med-
gå a aarlig meget betydelige Summer. For at nedbringe disse Udgifter have Statsbanerne
i de senere Aar fra Tid til anden dels bekostet Niveauoverkørsler erstattede af Broer
eller Underkørsler, dels mod efter Forholdene passende Vederlag erhvervet Samtykke
fra rette vedkommende til fuldstændig Nedlæggelse af Overkørsler.
Det Spørgsmaal rejser sig imidlertid naturligt, om der ikke maatte være Mu-
lighed for i hvert Fald nogle Steder uden Bekostning at inddrage Bevogtningen af Over-
kørsler og opgive at vedligeholde Hegn ved Statsbanerne eller eventuelt bortfjerne saa-
danne. Til Besvarelse af Spørgsmaalet kræves oplyst, dels hvorvidt en saadan Frem-
gangsmaade vilde være forenelig med den bestaaende Lovgivning, eller i benægtende
Fald om fornøden Lovændring maatte kunne anbefales, dels ved hvilke Banestrækninger
de foreliggende Forhold, derunder Hensynet til Jernbanetrafikkens Art og Omfang, ere
saaledes, at en Ændring i den angivne Retning maatte anses forsvarlig. Herom bemærkes:
Hvad Sagens retlige Side angaar, falder Spørgsmaalet om Bevogtning af Over-
kørsler i hvert Fald i alt væsentligt sammen med Spørgfinaalet om Forpligtelsen til at
indhegne Banelinierne. Dette Spørgsmaal har atter to Sider, idet en Pligt til Indheg-
ning af Jernbaner kan være begrundet enten i Hensynet til Færdselens Sikkerhed eller i
Hensynet til Nabolodsejeres Interesser. I førstnævnte Henseende er Jernbanernes Stil-
ling fastslaaet ved Skrivelse af 2. November 1875 fra Indenrigsministeriet til den kg].
Kommissarius ved de sjællandske Jernbaner, hvori udtales, at »skønt der ikke i Lov-
givningen findes noget almindeligt Paabud om, at Jernbanerne af Hensyn til Færdselens
Sikkerhed skulle være indhegnede, er det dog en Selvfølge, at Ministeriet maa være be-
rettiget til at fordre, at dette sker, og nærmere foreskrive, hvorledes Hegnet skal være
indrettet. De i saa Henseende fastsatte Regler ville da kun kunne fraviges med Mini-
steriets Samtykke, og det kan formentlig ikke tilkomme nogen af de i Forordning 5.
Marts 1845 ommeldte Kommissioner at forandre de givne Bestemmelser, saaledes at
Hegnet enten helt bortfalder eller gives en svagere Konstruktion end af Ministeriet fore-
skrevet.«