Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911
År: 1913
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 155
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
Akkordernes Tilblivelse skyldes Værkmestrene i Forbindelse med Værksteds-
bestyrerne efter Konference med Folkene. Naar ny Arbejdsmetoder indføres, eller
naar nyt Værktøj anskaffes, sker der Ændringer i Akkordnøglen, forsaavidt Enighed
kan opnaas med Folkene. Akkordsatserne og Akkordteksterne ere gennemgaaende de
samme i alle Værksteder.
Naar Arbejdet er afleveret og modtaget af vedkommende Værkmester, der har
uddelt Akkorden, giver Mesteren Paategning til Udbetaling. Akkordbogen gaar da
til Værkstedets JRegnskabskontor, hvor Beløbet opgøres, og der udregnes ved
samme Lejlighed, hvor stort Akkordoverskud Akkorden har givet for den en-
kelte Akkordindehaver, eller, dersom der har været flere Deltagere i den paa-
gældende Akkord, da for hver enkelt Deltager i Henhold til det Antal Timer
hver enkelt har haft, og til den Timeløn, hver af de enkelte Deltagere oppebærer.
Akkordbogen gaar derpaa tilbage til Værkmesteren. Denne indfører Akkord-
bogens Opgørelser i en Protokol, der befinder sig paa hans Kontor alene til hans
Brug, og han faar derved Lejlighed til at notere, hvilket Overskud hver Akkord har
givet. Ved at sammenlægge samtlige Akkorder, der vedrøre et enkelt større Arbejde,
f. Eks. Reparation af et Lokomotiv, Reparation af Personvogne, Godsvogne o. s. v.,
kan Værkmesteren indhøste Materiale til at bedømme, hvor meget de enkelte Lokomo-
tiver eller Vogntyper koste i Vedligeholdelse, eller komme til Kundskab om, hvorledes
Værkstedet i sin Helhed arbejder, men dette er overladt til den enkelte Værkmesters
eget Initiativ og indgaar ikke som Led i Værkstedernes Regnskab.
Lønregnskaberne for Værkstederne indsendes til Hovedkontoret i København,
der gennemgaar dem og uddrager Lønstatistik for hvert enkelt Værksted, hvorefter
det hele Regnskab oversendes til Regnskabsafdelingen under Generaldirektionen, hvor
Revisionen foregaar.
Folkenes Fortjeneste i de 3 Værksteder fremgaar af de aarlige Oversigter,
hvoraf det ses, at Akkordarbejdet er saa fremherskende for Timelønsarbejdet, at i
de fleste Tilfælde over 90 pCt. af Folkenes Fortjeneste hidrører fra Akkordarbejde,
jfr. nærmere den som Bilag 50 aftrykte Oversigt.
.Angaaende det saaledes i udstrakt Grad anvendte Akkordsystem bemærkes:
Systemet har den gode Side, at Tilsynet med Folkene ikke behøver at være saa
effektivt, som hvis man lod alt Arbejde udføre mod Timeløn, og det er sandsynligt, at der
i sidste Fald maatte findes en Stab af Underværkmestre med den Opgave at føre Tilsvn
med Folkenes Ydelser. Endvidere rummer Akkordsystemet den Fordel for Folkene, at
der er Lejlighed til at opnaa større Fortjeneste pr. Dag, end dersom der anvendtes Timeløn,
og det tør sikkert ogsaa anses for utvivlsomt, at Staten som Arbejdsgiver vil faa præsteret
en Arbejdsmængde, der staar i passende Forhold til den større Ugeløn, hver Arbejder oppe-
bærer, saaledes at Systemet er til Fordel for begge Parter. Resultatet er, at Akkordover-
skudene ligge omkring 60—80 pCt. paa alle 3 Værksteder, maaske dog lidt mindre i
Nyborg, fordi Værkstedet er betydelig mindre end de andre Steder, saa at Akkorderne
veksle langt hyppigere, end hvor Arbejdsmængden er saa stor, at Folk i længere Tid
kunne staa ved fuldkommen ensartet Arbejde.
Akkordsystemet rummer dog ogsaa en Ulempe, nemlig den, at man kun gan-
ske skønsmæssig kan vurdere de enkelte Akkorders Ansættelse.
Det kan ikke være andet, end at der maa findes en Del Akkorder, som ere
altfor rigelige, og som Folkene mangle Mod til rigtig at udnytte af kollegial Frygt
for derved at røbe Akkordernes rigelige Ansættelse, ligesom der ogsaa kan findes
Akkorder, som vanskelig kunne give Arbejderne en passende Dagfortjeneste. Dette
Forhold kommer man i Praksis ud over ved at blande Akkorderne imellem hveran-
dre, saaledes at de gode bøde paa de mindre gode.