Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

109 Akkordernes Tilblivelse skyldes Værkmestrene i Forbindelse med Værksteds- bestyrerne efter Konference med Folkene. Naar ny Arbejdsmetoder indføres, eller naar nyt Værktøj anskaffes, sker der Ændringer i Akkordnøglen, forsaavidt Enighed kan opnaas med Folkene. Akkordsatserne og Akkordteksterne ere gennemgaaende de samme i alle Værksteder. Naar Arbejdet er afleveret og modtaget af vedkommende Værkmester, der har uddelt Akkorden, giver Mesteren Paategning til Udbetaling. Akkordbogen gaar da til Værkstedets JRegnskabskontor, hvor Beløbet opgøres, og der udregnes ved samme Lejlighed, hvor stort Akkordoverskud Akkorden har givet for den en- kelte Akkordindehaver, eller, dersom der har været flere Deltagere i den paa- gældende Akkord, da for hver enkelt Deltager i Henhold til det Antal Timer hver enkelt har haft, og til den Timeløn, hver af de enkelte Deltagere oppebærer. Akkordbogen gaar derpaa tilbage til Værkmesteren. Denne indfører Akkord- bogens Opgørelser i en Protokol, der befinder sig paa hans Kontor alene til hans Brug, og han faar derved Lejlighed til at notere, hvilket Overskud hver Akkord har givet. Ved at sammenlægge samtlige Akkorder, der vedrøre et enkelt større Arbejde, f. Eks. Reparation af et Lokomotiv, Reparation af Personvogne, Godsvogne o. s. v., kan Værkmesteren indhøste Materiale til at bedømme, hvor meget de enkelte Lokomo- tiver eller Vogntyper koste i Vedligeholdelse, eller komme til Kundskab om, hvorledes Værkstedet i sin Helhed arbejder, men dette er overladt til den enkelte Værkmesters eget Initiativ og indgaar ikke som Led i Værkstedernes Regnskab. Lønregnskaberne for Værkstederne indsendes til Hovedkontoret i København, der gennemgaar dem og uddrager Lønstatistik for hvert enkelt Værksted, hvorefter det hele Regnskab oversendes til Regnskabsafdelingen under Generaldirektionen, hvor Revisionen foregaar. Folkenes Fortjeneste i de 3 Værksteder fremgaar af de aarlige Oversigter, hvoraf det ses, at Akkordarbejdet er saa fremherskende for Timelønsarbejdet, at i de fleste Tilfælde over 90 pCt. af Folkenes Fortjeneste hidrører fra Akkordarbejde, jfr. nærmere den som Bilag 50 aftrykte Oversigt. .Angaaende det saaledes i udstrakt Grad anvendte Akkordsystem bemærkes: Systemet har den gode Side, at Tilsynet med Folkene ikke behøver at være saa effektivt, som hvis man lod alt Arbejde udføre mod Timeløn, og det er sandsynligt, at der i sidste Fald maatte findes en Stab af Underværkmestre med den Opgave at føre Tilsvn med Folkenes Ydelser. Endvidere rummer Akkordsystemet den Fordel for Folkene, at der er Lejlighed til at opnaa større Fortjeneste pr. Dag, end dersom der anvendtes Timeløn, og det tør sikkert ogsaa anses for utvivlsomt, at Staten som Arbejdsgiver vil faa præsteret en Arbejdsmængde, der staar i passende Forhold til den større Ugeløn, hver Arbejder oppe- bærer, saaledes at Systemet er til Fordel for begge Parter. Resultatet er, at Akkordover- skudene ligge omkring 60—80 pCt. paa alle 3 Værksteder, maaske dog lidt mindre i Nyborg, fordi Værkstedet er betydelig mindre end de andre Steder, saa at Akkorderne veksle langt hyppigere, end hvor Arbejdsmængden er saa stor, at Folk i længere Tid kunne staa ved fuldkommen ensartet Arbejde. Akkordsystemet rummer dog ogsaa en Ulempe, nemlig den, at man kun gan- ske skønsmæssig kan vurdere de enkelte Akkorders Ansættelse. Det kan ikke være andet, end at der maa findes en Del Akkorder, som ere altfor rigelige, og som Folkene mangle Mod til rigtig at udnytte af kollegial Frygt for derved at røbe Akkordernes rigelige Ansættelse, ligesom der ogsaa kan findes Akkorder, som vanskelig kunne give Arbejderne en passende Dagfortjeneste. Dette Forhold kommer man i Praksis ud over ved at blande Akkorderne imellem hveran- dre, saaledes at de gode bøde paa de mindre gode.