Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

110 Der bør naturligvis i Ledelsen arbejdes hen til, at der nu og da foregaar Re- vision af Akkordnøglen for at bøde paa disse Forhold, baade af Hensyn til den økono- miske Side og af Hensyn til Folkene, men der bør haves Midler til at bedømme, om Akkorderne staa i passende Forhold til Fremstillingsprisen ved privat Initiativ, og dette Middel kan kun fremskaffes ved en gennemført Kalkulation af Arbejdets Frem- stillingsomkostninger, nemlig I. Materialpris, IL Værkstedsløn, III. Generalomkostninger. Der bør da træffes den Ordning inden for Administrationen, at dersom Frem- stillingsprisen beregnet paa denne Maade er højere, end den samme Vare kan købes for hos Landets Fabrikanter, bør Statsbaneværkstederne ligesom den private Indu- stri søge at skaffe sig mere moderne Fremgangsmaader, Værktøj og Maskiner, hvor- med den paagældende Genstand kan fremstilles billigere. Det samme bør gælde for det Tilfælde, hvor Grunden til en for høj Fremstillingspris nærmest skyldes for ind- skrænkede Arbejdslokaler og deraf følgende udstrakt Anvendelse af Overarbejde og dermed betydelig Overarbejdsgocltgørelse. Bliver Fremstillingen af de paagældende Genstande grundet paa Forhold af ovennævnte Art altfor høj, uden at man hurtigt kan afhjælpe denne Mangel, har man den Udvej, indtil videre at lade de paagældende Arbejder udføre hos private. Ved hvert Værksted bør i det angivne Øjemed foretages fornøden Bogføring og Beregning, saaledes at det dog ikke gøres mere vidtløftigt end nødvendigt for til enhver Tid at kunne opgive Fremstillingsprisen for de Genstande, som udføres i større Alængder, og af hvilke der haves Forraad til Brug for Vedligeholdelsen af Lokomotiver og Vogne. Bilag 51. Om Værkstedernes Arbejdsmaskiner foreligge Oplysninger i den som Bilag 51 med Underbilag aftrykte Skrivelse af 30. December 1911 fra Direktøren for Maskin- afdelingen. Det ses heraf, at man i meget ringe Grad udrangerer Arbejdsmaskiner, selv om disse ere ganske forældede med Hensyn til Produktionsmængde. Der findes navnlig paa Værkstedet i Aarhus en stor Mængde Drejebænke, som ere ganske for- ældede, og som bevirke, at Akkorderne, som Folkene maa liave for at kunne opnaa en passende Dagfortjeneste, blive altfor høje. Naar der haves et større Antal af saadanne gamle Drejebænke, og naar Akkorderne ere ansatte saaledes, at Folkene tjene deres sædvanlige Dagløn, røber Fejlen sig ikke hverken igennem manglende Ydeevne fra Værkstedets Side eller igennem Utilfredshed hos Folkene, og Administrationen mærker ikke, at Arbejdet bliver for dyrt, idet det intet Sted træder talmæssig frem, men kun kan være Gen- stand for skønsmæssige Betragtninger. Regnskabsvæsenet vedrørende Værkstederne indskrænker sig til et Material- regnskab og et Regnskab vedrørende Folkelønningerne ; om noget Bogholderi, hvoraf det kan ses, hvad hver enkelt Fabrikationsgenstand har kostet, er der ikke Tale, og endnu mindre om, hvad hver enkelt Reparation har kostet for de enkelte Vogn- eller Lokomotivtyper, ligesaalidt som der føres noget Regnskab, der viser Værkstedernes Generalomkostninger, hvorved förstaas a) Administrationsudgifter, b) Vedligeholdelsesudgifter for Maskiner og Bygninger, c) Tabt Dagløn til Folkene i Ferierne,