Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

11 A. Statsdrift eller Privatdrift. Ved 1ste Behandling i Landstinget af det i Rigsdagssamlingen 1910—11 af Re- gel, ingen fremsatte Forslag til Lov om Ændringer i Statsbanernes Takster blev det frem- hævet, at en mere fordelagtig og hensigtsmæssig Drift af de Staten tilhørende Jernbaner bedst og lettest vilde naas ved at søge Statsbanerne bortforpagtede (Rigsdagstidende for 1910—11, Landstingets Forhandlinger, Sp. 1496—98). Det skal ogsaa er- kendes, at man ad denne Vej maatte kunne opnaa et endog meget rigeligt økonomisk Udbytte af det betydelige Aktiv, som Statens Jernbaner er; men Udvalget maa formene, at det ligger noget udenfor dets Opgave at bringe Forslag herom. Man skønner der- næst ikke, at Tiden er inde til en Opgivelse af Statsdriften, som dog i mange Retninger maa siges at frembyde betydelige Fordele, og i hvert Fald bør det først forsøges, om der ikke gennem en Reorganisation af Statsbaneadministrationen m. v. kan tilvejeskaffes en passende Forrentning af den i Banerne anbragte Kapital ogsaa under Statsdrift. Ud- valget maa da ogsaa hævde, at det naturligste og for Landet bedste er, at Staten er fuld- stændig Herre over Jernbanernes Hovedruter derigennem, at den selv besørger disses Drift. En Del Sidebaner kunde formentlig overgaa til Privatdrift, saaledes som det ogsaa har været antydet under Forhandlingerne i Rigsdagen angaaende fornævnte Lovforslag (Rigsdagstidende for 1910—11, Folketingets Forhandlinger, Sp. 4573); men det maatte da ske under betryggende Former med Hensyn til Vedligeholdelse, Drift, Fastsættelse af Takster og meget andet. B. Statsbanernes nuværende Styrelsesform og Spørgsmaalet om Ønskeligheden af Ændringer i samme. 1. Statsbanernes Forhold til Rigsdagen m. m. Den lovgivende Magts Indflydelse paa Ledelsen af Statsbanerne er her til Lands større end i de fleste andre Lande, for et enkelt Omraade (Fastsættelsen af Statsbanernes lakster) vistnok endog større end noget andet Sted; den ytrer sig — foruden i den Kritik,