Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

k-* som Rigsdagens Medlemmer have Adgang til at fremsætte overfor Statsbanerne ligesom overfor alle andre Administrationsgrene, — dels i Rigsdagens Behandling af Banernes Budget under vedkommende Afsnit i Finanslovforslagene, dels gennem specielle Love, særlig Lovene om ny Statsbaneanlæg, om Statsbanernes Styrelse, om Lønning af Ba- nernes Personale og om Statsbanernes Takster. Med Hensyn til Budgetbehandlingen bemærkes: Ifølge § 5 i Lov af 14. Marts 1867 om Statens Overtagelse af de jydsk-fyenske Jernbaners Drift og senere Love har der altid været stillet Krav om, at Rigsdagen skulde kunne gøre sig bekendt med Statsbanernes aarlige Driftsberetning, men nogen Beslut- ning vedrørende denne vedtages ikke. Medens der i ældre lid paa Finanslovene kun under Indtægtøn optoges det kalkulerede Overskud af Statsbanernes Drift (Nettoover- skud og indenfor Linien Bruttoindtægt -? Driftsudgifter), blev det ved Lov om Stats- banernes Ordning af 12. April 1892 § 29 (jfr. Loven af 26. Marts 1898 § 24) bestemt, at der paa de aarlige Finanslovforslag skal optages et Overslag over de Indtægter og Ud- gifter, som antages at ville fremkomme ved Statsbanedriften i det paagældende Einans- aar, og denne Fordring fastholdes fremdeles, uagtet Loven om Statsbanernes Ordning af 15. Maj 1903, jfr. Loven af 27. Maj 1908, ikke indeholder tilsvarende Bestemmelser. Den Behandling, Statsbanernes Budget gennemgaar paa Rigsdagen, er ret detail- leret, og den Form, hvori Budgettet nu fremtræder i Finanslovene, omfatter næsten alle Enkeltheder. Der skabes herved meget snævre Grænser for Statsbanestyrelsens Initiativ og Handlefrihed, og Udvalget finder derfor Anledning til at henstille til nøje Overvejelse, at der, naar Statsbanestyrelsen ledes ind i mere forretningsmæssige For- mer end de nuværende, gives Statsbanernes Budget en mindre detailleret Form og Be- handling, saa at Administrationen kan opnaa den for en tilfredsstillende Ledelse i den angivne Retning fornødne Dispositionsfrihed. Hvad angaar de specielle Love, gennem hvilke den lovgivende Magts Indflydelse paa Statsbanerne ytrer sig, skal man bemærke, at Udvalget finder det naturligt og rigtigt, at Lovgivningsmagten ved Bestemmelsen om Anlæg af ny Jernbaner saavelsom angaaende store og omfattende Forandringer af bestaaende Statsbaneanlæg har en af- gørende Indflydelse; men det bør ikke overses, at Fordringerne til Administrationen om Tilvejebringelse af Udbytte af Statsbanedriften maa nedsættes i Forhold til det Om- fang, hvori den lovgivende Magt tager Beslutning om Gennemførelse af Statsbaneanlæg, som ikke kunne ventes at blive rentable, men dog findes nødvendige eller ønskelige f. Eks. til Ophjælpning af fattige Egne eller af andre særlige Hensyn. Paa lignende Maade maa det erkendes, at Administrationens Evne til at tilvejebringe et tilfredsstillende Udbytte af Statsbanedriften nødvendigvis er bleven betydelig forringet gennem de Lønnings- forbedringer, som ved nyere Love, navnlig ved Lovene af 15. Maj 1.903 og af 27. Maj 1908, er tilstaaet Banernes Tjenestemænd. Angaaende Statsbanernes Takster er der under Behandlingen i Landstinget af det i Rigsdagssamlingen 1910—11 af Regeringen forelagte Lovforslag stillet Forslag om, at Bestemmelse vedrørende Beregning af Statsbanernes Takster for Fremtiden ikke skulde træffes af Lovgivningsmagten (Rigsdagstidende for 1910—11, Tillæg B., Sp. 2362—63 og 2371—76, jfr. Landstingets Forhandlinger Sp. 1898—99). Udvalget kan ganske slutte sig til den Betragtning, som ligger til Grund for det ommeldte Forslag, nemlig at en større Frihed for Administrationen ved Fastsættelse og Regulering af Taksterne maa være en væsentlig Betingelse for Opnaaelse af tilfredsstillende Resultater af Banedriften i økonomisk Henseende. Man maa derfor anse det for ønske- ligt, at der Tid efter anden indrømmes Administrationen en videre Dispositions- frihed paa det her ommeldte Omraade; men man finder derhos Anledning til at frem-