Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

18 slag, for hvilket Generaldirektøren har afgivet sin Stemme, er vedtaget. Saafremt Gene- raldirektøren overstemmes, kan han indanke Sagen til Ministerens Afgørelse (§ 16). 3 Er Generaldirektøren forhindret fra at deltage i et Fællesmøde, ledes Mødet af den Direktør, som Generaldirektøren dertil bestemmer; men Lederens Stemme er da i Tilfælde af Stemmelighed ikke afgørende. Kan som Følge deraf ingen Afgørelse opnaas, bliver Sagen at henvise til et følgende Fællesmøde eller om fornødent at indstille til Ministerens Afgørelse. Til Medhjælp for Generaldirektionen ved Udførelsen af de under samme hen- hørende Forretninger er oprettet 8 Ekspeditionskontorer, nemlig et Sekretariat, 2 Trafik- kontorer, 2 Banekontorer, et Maskinkontor og 2 Tarifkontorer, samt et Statistisk Kontor. Til Oplysning om Art og Omfang af disse Kontorers Virksomhed har man indhentet den Bilag 2. som Bilag 2 aftrykte Skrivelse med Underbilag af 18. Juni 1912 fra Generaldirek- tionen for Statsbanerne. Den saaledes trufne Ordning er indført paa Grundlag af den Betænkning, som er afgiven af den i Henhold til Lov af 26. Marts 1898 § 26 af Indenrigsministeriet den 16. November 1898 nedsatte Jernbanekominission (jfr. Betænkningen Side 19—23). Der herskede dog indenfor nævnte Kommission ingenlunde Enighed angaaende Hensigtsmæssig- heden af en Ordning som den foran ommeldte. Et Mindretal, bestå aende af 5 af Kom- missionens 18 Medlemmer, og blandt hvilke særlig kan nævnes nuværende Direktør Rime- stad, udtalte som sin Anskuelse (Betænkningens Side 22—23), at Generaldirektøren bør være den ansvarlige Leder af Statsbanernes Forvaltning, og at han som Følge deraf maa kunne træffe Afgørelse i enhver Sag, i hvis Behandling han ønsker at deltage. Nævnte Mindretal mente derfor, at man skulde indskrænke sig til at paalægge Generaldirektøren i enhver vigtig Sag kun at træffe Afgørelse i den samlede Direktion, efter at der var givet vedkommende Fagdirektør Lejlighed til at fremstille Sagen for denne, hvorhos det burde gøres de tilstedeværende Direktører til Pligt, naar de ikke kunde tiltræde en af General- direktøren fattet Beslutning, da at lade deres afvigende Mening tilføre Forhandlings- protokollen, af hvilken en Afskrift skulde tilstilles Ministeren. Det ansaas dog for rigtigt at lade Sager angaaende Personalets Ansættelse, Afskedigelse, Forfremmelse og For- flyttelse afgøres ved Afstemning blandt Direktionens Medlemmer. Den nærmere Moti- vering af Mindretallets Stilling findes anført i Betænkningen Side 22—23 og Side 61—62. Forbilledet for den af Kommissionens Flertal anbefalede og senere gennemførte Ordning var hentet fra Udlandet, blandt andet fra Sverige og tildels fra Norge. I disse Lande har man imidlertid, som foran anført, forladt en Ordning af denne Art og lagt den øversto Ledelse af Statsbanerne i Hænderne paa en enkelt Mand. Spørges der da om, hvorvidt den her bestaaende kollegiale Styrelsesform kan anses for tilfredsstillende, maa det først erkendes, at den særlig i den senere Tid har været Genstand for stærk Kritik, ligesom det har vist sig, at de Udtalelser — skriftlige og mundtlige —, som overfor Udvalget ere fremkomne fra de ved Statsbanerne ansatte, aldeles overvejende gaa ud paa, at den bestaaende Ordning med den kollegiale øverste Ledelse er uheldig og altfor omstændelig. Man skønner heller ikke rettere, end at det foran ommeldte Mindretal indenfor Jernbanekommissionen af 1898 med Føje har næret Betænkelighed ved Forslaget om Indførelse af et Kollegium til Ledelse af Statsbanerne, og man kan tiltræde den Kritik af dette Forslag, som af Mindretallet er udtalt i Betænkningen Side 22 f. n. — Side 23 og Side 61—62, idet der er peget paa, at Generaldirektøren let bliver »tilovers i en saadan Ledelse, medens Ansvaret ganske forflygtiges«, at det »ikke kan være rigtigt, naar man anvender Direktører, der hver for sig ere Specialister i en bestemt Hovedgren af Jernbanetjenesten, at aabne Mulighed for, at vedkommende Specialist og Generaldirektøren blive overstemte af de tre andre