Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

19 Direktører i en Sag, hvortil de sidstnævnte mulig kun have meget ringe eller slet intet Kendskab«, samt at Følgen af den ommeldte Ordning »kan blive en fast Sammenslutning mellem 3 af de 5 Direktører, der vriste al Magten ud af Haanden paa Mindretallet — som for saa vidt gerne kan bestaa af Generaldirektøren og hans Stedfortræder, Drifts- direktøren«, eller — hvad der af Mindretallet er anset for endnu uheldigere — »en vekslende Majoritet med deraf følgende Planløshed i Styrelsen og fordunklet Ansvar«. Det maa i øvrigt erkendes, at det ved Bedømmelsen af de ommeldte Forhold vil have nogen Indflydelse, hvorledes man vil opfatte Statsbaneledelsens Hovedopgaver. Lægges den afgørende Vægt paa, at Banerne for det mindst mulige Vederlag byde Landets Befolkning den største Komfort og den mest fuldkomne Betjening i enhver Henseende, alt uden særligt Henblik paa, hvorledes Økonomien ved Banedriften stiller sig for Staten, vil en Ledelse som den nu bestaaende mulig kunne virke i det væsentlige tilfreds- stillende. Vil man derimod i Overensstemmelse med den nu almindeligt herskende og af Rigsdag og Regering formentlig knæsatte Anskuelse finde det naturligt og rigtigt at stille det Krav til Statsbaneledelsen, at der skal tilvejebringes et i hvert Fald omtrent til sædvanlig Rentefod svarende Udbytte af den i Banerne bundne betydelige Kapital*), og saaledes fordre en udpræget praktisk og forretningsmæssig Ledelse af Statsbanedriften, da skønnes den nuværende Styrelsesform ikke at kunne gøre Fyldest; den er dertil altfor omstændelig og lidet bevægelig, gør Ledelsen i for høj Grad afhængig af det person- lige Forhold mellem de enkelte Direktører og fører let til en for den fælles Styrelse øde- læggende Rivaliseren mellem Direktørerne for de enkelte Afdelinger eller til en urimelig Begunstigelse af en enkelt Afdeling paa Bekostning af andre; de foran omhandlede, af fornævnte Kommissions Mindretal fremhævede uheldige Sider ved Styrelsesformen ville derhos, naar de ommeldte Krav opstilles, i særlig Grad øve deres hemmende og sløvende Indflydelse. Da Udvalget for sit Vedkommende kan tiltræde Kravet om en nogenlunde anselig Forrentning af den i Banerne anbragte Kapital og som Følge deraf maa anse en mere forretningsmæssig Drift af Banerne for ønskelig, maa man anbefale en Omform- ning af den nuværende Ledelse, saaledes at der i Spidsen for Statsbanernes Styrelse i Stedet for en Direktion med 5 Medlemmer stilles een Generaldirektør som den ansvar- lige, selvstændige Chef, der er alle andre ved Statsbanerne ansattes foresatte. Ud fra den givne Forudsætning maa der stilles betydelige Krav til den Mand, som i sin Haand skal have den hele selvstændige Ledelse af Statsbanernes Styrelse. I første Række maa det kræves, at den paagældende er virkelig forretningskyndig og i Besiddelse af administrativ Dygtighed. Det er under Hensyn til, hvad der i Almindelighed bydes Ledere af større private Virksomheder, at vente, at en saadan Mand i hvert Fald ikke til enhver Tid vil kunne formaas til at paatage sig Stillingen, uden at der bydes ham væsentlig gunstigere Vilkaar, end Statens Embedsmænd i Almindelighed opnaa. An- X gaaende Lønningsspørgsmaalet henvises iøvrigt til, hvad der er anført nedenfor i Afsnit C. Med Hensyn til den. Virksomhed, som maa paahvile Generaldirektøren, bemærkes, at den for en væsentlig Del vil bestaa i et virksomt Tilsyn med Ledelsen af Forvaltnin- gens enkelte Grene og et vaagent Henblik paa alle Forhold, som have Indflydelse paa den forretningsmæssige Drift; den vil nødvendiggøre hyppige Rejser i Indland og Ud- land og medføre talrige Forhandlinger saavel med Etatens Embedsmænd som med andre. Det maa derfor anses for nødvendigt, at der til at erstatte Generaldirektøren under Bort- rejse og til at føre det stadige Tilsyn med de meget talrige Skrivelser og andre Ekspedi- *) Det skal dog bemærkes, at den Fordring ikke bør opstilles, at hver enkelt Banelinie til enhver Tid skal forrente sig, særligt vil saadant Krav ikke kunne stilles for saa vidt angaar nylig aabnede Baner.