Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

 valgets Medlemmer været stemte for, at den øverste Ledelse af Søfarts væsenet paa lignende Maade som Anskaffelsen, Vedligeholdelsen og Ledelsen at Statsbanernes Lokomotiver henlægges under Maskinafdelingen, og i denne Retning gaa iøvrigt ogsaa Udtalelser, som Udvalget har indhentet fra særlig sagkyndig Side inden for den private Dampskibsdrift. Andre Medlemmer af Udvalget have i Modsætning hertil forment, at Hovedvægten bør lægges paa den trafik- og søfartsmæssige Side, Det samlede Udvalg er derfor enedes om at foreslaa Søfartsvæsenet — saa længe en særlig Afdeling for samme ikke er oprettet — stillet direkte under Generaldirektøren, som til enhver Tid kan tilkalde vedkommende Afdelingschef til Vejledning med Hensyn til Oplysninger om de Spørgsmaal, som kræve Afgørelse. Ved denne Ordning formener Udvalget, at Søfartsinspektøren i den daglige Virksomhed opnaar mere Handlefrihed end nu, hvilket skønnes at være formaalstjenligt. Hvad dernæst angaar Styrelsen af de ommeldte 4 Hovedafdelinger af Statsbanernes Administration, bør der i Spidsen for hver af disse under Generaldirektøren ansættes en selvstændig Chef; at dette vil være en Nødvendighed, naar Generaldirektøren ikke er en i noget af de paagældende Fag specialuddannet Mand, synes selvfølgeligt; men det bør ogsaa i modsat Fald være Tilfældet, da de paagældende Stillinger hver for sig maa forud- sættes at ville lægge saa meget Beslag paa deres Indehavere, at en Forening af noget af Embederne med Generaldirektørstillingen ikke kan anbefales; det kan desuden ikke findes heldigt for en forretningsmæssig Ledelse af Banerne, at Generaldirektøren særlig vier en enkelt Afdeling sine Kræfter, og at hans Interesse i for høj Grad tages fangen af specialtek- niske Studier eller af Arbejder af særegen Art, og dette saa meget mindre, som det netop vil blive en Hovedopgave for en fremtidig Overledelse af Statsbanerne at søge udslettet det Skel, som, efter hvad der foreligger oplyst for Udvalget, for Tiden bestaar mellem Statsbanernes forskellige Afdelinger, og at tilvejebringe det bedst mulige Samarbejde mellem disse. Snarere kunde der være Tale om, at den foreslaaede Vicedirektør tillige kunde be- klæde Stillingen som Chef for en af Afdelingerne; men en saadan Forening af Stillinger turde dog ikke anbefales, navnlig ikke i den første Tid efter Indførelsen af en Omorganisa- tion af Styrelsen, dels fordi selve Gennemførelsen af denne og Arbejdet mod det Maal, som ønskes opnaaet ved samme, maatte blive en saa væsentlig Opgave for Souschefen ligesom for Generaldirektøren, at den rettest burde lægge fuldt Beslag ogsaa paa først- nævnte, dels fordi lignende Grunde som foran anført mod en Forening af Generaldirektør- stillingen med en Fagchefs ogsaa tale imod at overdrage Souschefen en Stilling af sidst- nævnte Art. Naar Styrelsen af Statsbanerne som foreslaaet lægges i Hænderne paa General- direktøren alene, og Cheferne for de nævnte 4 Afdelinger ophøre at være Medlemmer af Direktionen, vil det være naturligt at betegne disse som Afdelingschefer, ikke som Direk- tører. Om Afdelingschefernes Lønningsforhold henvises til nedenstaaende Afsnit C. Med Hensyn til Samarbejdet mellem Generaldirektøren (Vicedirektøren) og Af- delingscheferne bemærkes, at dette almindeligvis bør foregaa ved mundtlig Forhandling, efter Omstændighederne i Møder, hvor alle eller flere af Afdelingscheferne ere til Stede. Ved Undersøgelsen af, hvilken. Medhjælp der bør tildeles de enkelte Afdelingers Hovedledelse, samt hvilke Virksomheder der bør henlægges til disse, maa hver Afdeling rettest betragtes for sig selv.