Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

Cï Or at de nu bestaaende Bestemmelser om Tjenestemænds Andel i Statsbanernes Drifts- udbytte ophæves. Med Hensyn hertil skal man nærmere udtale følgende: Den i Henhold til Lov af 26. Marts 1898 § 26 nedsatte Jernbanekommission stillede i sin i 1901 afgivne Betænkning (Side 113—116, jfr. Side 90—93) Forslag om at gøre alle Statsbanernes Tjenestemænd med Undtagelse af de akkordlønnede øko- nomisk interesserede i, at Statsbanernes Drift gav et nogenlunde passende Udbytte, ved at give dem Andel i Udbyttet (Tantième), hvis Driftsoverskudet naaede ud over et vist Beløb (2 pCt.), idet man gik ud fra, at der af den derigennem tilvejebragte økonomiske Egeninteresse i Virksomheden skulde fremvokse en større Sparsommelig- hed med de betroede Virkemidler, en mere redebon og frivillig Arbejdsydelse, en større Omtanke hos Arbejdslederne samt i det hele en forhøjet Ansvarsfølelse og en mere levende Deltagelse for Forretningens Omdømme og Trivsel. Det anføres som en 1 ølge af Systemets Hensigt, at Tantièmen dog ikke kunde tilfalde alle ansatte med samme Beløb, men navnlig maatte stige efter den Betydning, som den paagældende Stilling havde for Økonomien. Endvidere fremhæves det, at Tantièmen aldrig burde regnes for en Del af Lønnen, hvorfor det ogsaa foresloges, at de eventuelle Bestem- melser om Andel i Udbyttet til et hvilket som helst Tidspunkt skulde kunne tilbage- kaldes, uden at der da af dem kunde udledes noget Retskrav for de paagældende. I Loven af 15. Maj 1903 om Statsbanernes Ordning optoges derefter i §§ 26 —32 Bestemmelser, som ganske svarede til det saaledes stillede Forslag. Ved Lov Nr. 113 af 27. Maj 1908 om Lønninger m. v. for Tjenestemænd ved Postvæsenet, Statsbanerne, Telegraf- og Toldvæsenet ere disse Bestemmelser bievne væsentligt ændrede, idet der i denne Lovs § 13 er givet ny Regler for Udbetaling af Udbytte- andel til Tjenestemænd ved Statsbanerne, hvorefter saadan Andel ikke længer til- kommer alle Statsbanernes Tjenestemænd (med Undtagelse af akkordlønnede), men kun Generaldirektøren, Direktørerne, Tjenestemænd i 23. og 22. Lønningsklasse samt en Del Tjenestemænd i 21., 20. og 18. Lønningsklasse. Den samlede Udbytteandel til Tjenestemændene er derhos under Hensyn til Fordelingen mellem det langt ringere Antal Tjenestemænd nedsat til en Tiendedel af dens tidligere Totalbeløb. Ved denne Nedsættelse vilde de paagældende Tjenestemænds Stilling være forblevet omtrent som hidtil, saafremt Forholdene i øvrigt ikke vare bievne forandrede; men som Følge af den betydelige Lønningsforbedring, som ved fornævnte Lov tilstodes Tjenestemændene, maatte der paaregnes en tilsvarende Nedgang i det aarlige Overskud af Statsbane- driften, og Udsigterne til Udbytteandel af nogen Betydning bleve saaledes væsentlig forringede. For de lavere lønnede var Tantièmens gennemsnitlige Beløb indregnet i de ny, højere Lønninger, men disse fastsattes dog ens for Tjenestemænd i Stillinger af lige Betydning i alle Etaterne. For de højere Stillingers Vedkommende foretoges ingen Indregning af Tantièmens Beløb, da dette ansaas for at ville føre til for høje faste Lønninger for de paagældende (jfr. i det hele Bemærkningerne til Forslaget, som laa til Grund for oftnævnte Lov, Rigsdagstidende for 1907—08, Tillæg A. Sp. 3021__24); men iøvrigt gav Loven ogsaa de højere lønnede Tjenestemænd forbedrede Lønningsvil- kaar uden Hensyn til, om de bevarede eller mistede Adgangen til Udbytteandel. Herved understregedes yderligere, at Udbytteandelen ikke kunde anses for en Del af Lønnen. Naar Adgangen til Udbytteandel bevaredes for en stor Del af de højere lønnede Tjenestemænd, var det ud fra den Betragtning, at Tantièmen i alt Fald her er en god Hjælp til at naa et passende Udbytte af Statsbanernes store Anlægssum (jfr. de foran anførte Bemærkninger til det paagældende Lovforslag),