Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

67 A. Om Forrentningen af den i Statsbanerne anbragte Kapital og om de almindelige Krav, som maa stilles til Statsbaneledelsen m. m. Under Behandlingen i Rigsdagen af det i Samlingen 1910—11 forelagte For- slag til Lov om Ændringer i Statsbanernes Takster var det Genstand for Drøftelse, hvor- vidt den ved Driften af Statsbanerne tilvejebragte Forrentning af den i Banerne an- bragte Kapital kunde anses for tilstrækkelig og passende (jfr. saaledes Rigsdagstidende for 1910—11, Folketingets Forhandlinger, Sp. 4442—44, 4453—55, 4492—93 og 4498 —4501, Landstingets Forhandlinger, Sp. 1490, 1496—97, 1504 og 1506—07 samt Til- læg B., Sp. 1427—31). De Anskuelser, som ved denne Lejlighed kom til Orde, vare meget forskellige, idet der fra nogle Sider krævedes et Udbytte af den i Statsbanerne anbragte Kapital, som omtrent svarede til Normal-Rente, medens andre vare tilbøje- lige til under Hensyn til de Fordele, som Staten indirekte høster af Banerne, at frafalde ethvert Krav om direkte Udbytte af Statsbanedriften. Spørgsmaalet om, hvilket Udbytte af den i Statsbanerne anbragte Kapital der kan anses for passende, har ogsaa flere Gange tidligere været taget op til Over- vejelse. I saa Henseende er det Side 143 i den i 1901 afgivne Betænkning af Jern- banekommissionen af 1898 oplyst, at saavel Regering som Rigsdag i tidligere Tid har anset et Udbytte af 2 % af Statsbanernes Anlægskapital for nogenlunde tilfredsstillende. Bemeldte Kommissions Flertal vilde dogz ikke finde det urigtigt at tilstræbe normal Forrentning af Anlægskapitalen, men ansaa et saadant Maal for uopnaaeligt i en nær- mere Fremtid uden et Brud med de Grundsætninger, hvorefter Statsbanerne ifølge Flertallets Formening burde ledes. De senere indvundne Erfaringer have godtgjort, at man ogsaa med Bevarelsen af den hidtil anvendte Driftsmaade fuldtud er i Stand til i hvert Fald under gunstige Forhold, at opnaa Normal-Rente af Statsbanernes Anlægskapital, idet Udbyttet af Statsbanernes Drift i Driftsaaret 1905—06 androg 4,22 % af den bogførte Anlægskapital. Siden da har det aarlige Udbytte imidlertid stedse været ringere og enkelte Driftsaar endog adskilligt under 2 % af Anlægskapitalen. Man hidsætter ti] nærmere Oplys- ning herom paa Grundlag af Statsregnskaberne følgende Oversigt: I Finansaaret 1905 — 06 udgjorde Udbyttet Kr. 0. jçr ø af Statsbanedriften 8,361,234.57 eller ca. 4,22 % af den bogførte Anlægskapital 198 230 918 19 - ” iqa7~Sq ~ “ 8,085,413.28 - ca. 3,94 % - - _ 205,459476.04 1907-08 - - 6,348,593.69 - ca. 2,98 % - - _ 212 878 714 5« : ~ lono”~ " 2,950,197.99 - ca. 1,33 % - - - 221$S;2iæ99 ~ ~ 2,890,978.33 - ca. 1,23 % - - _ 235:649348.01 “ 3,404,716.38 - ca. 1,36 % - - - 250.318,935.45 1911-12 - - 6,517,013.18 - ca. 2,49 % - _ _ 262,230,773.78 Rigtigheden af den anførte procentvise Angivelse af Udbyttet hviler paa den Forudsætning, at den til enhver Tid bogførte Anlægskapital virkelig svarer til Værdien af Statsbanernes Aktiver, hvilket under de foran ommeldte Rigsdagsforhandlinger har været noget omtvistet. Efter den Foranledning, som er given af den af Finansmini- steriet nedsatte Finanslovkommission, jfr. Kommissionens i Aaret 1911 afgivne Be-